‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
1. APRIL 2025
 
Karoline Fogh Lassen
Journalist
 
  Godmorgen  
  Dagens overblik handler i dag om et lovforslag fra regeringen, der skal give PET adgang til masseovervågning af danskerne. Det kaldes et »grundlæggende paradigmeskift« af ekspert. Dernæst om Donald Trump, som har banket populariteten hos sine politiske modstandere på den internationale scene i vejret.  
  Den Danske Scenekunstskole har tidligere været omtalt for dårligt arbejdsmiljø. Nu viser en aktindsigt, at skolen også er ramt af et stort antal langtidssygemeldinger. Til sidst skal vi til Grønland, hvor den kommende regeringsleder vil styrke forholdet til Danmark.  
Foto: Ida Marie Sandgren/POLITIKEN
Foto: Ida Marie Sandgren/POLITIKEN
  PET skal have lov til at masseovervåge danskere uden mistanke  
  Står det til et lovforslag fra SVM-regeringen, skal Politiets Efterretningstjeneste (PET) have ny adgang til at samle og analysere »større sammenhængende datasæt« om danske borgere, virksomheder og organisationer. Det vil blandt andet betyde adgang til registre over hospitalsindlagte, besøg på skadestuer, borgernes kontakt med psykiatrien og de sociale myndigheder. Alt det blandet i en pulje med danskernes udsagn, likes og delinger på sociale medieplatforme.  
  Masseovervågning har hidtil udelukkende været en opgave for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der indsamler enorme datamængder om overvejende udenlandske borgere. Men den model lægger den foreslåede PET-lov op til at tage et opgør med ved at give PET beføjelse til at overvåge alle danske borgere, selv om de ikke er under mistanke.  
  »Det er et grundlæggende paradigmeskift i den måde, som efterretningstjenesterne arbejder på«, siger Pernille Boye Koch, national chef i Institut for Menneskerettigheder.  
  Eksperter og organisationer advarer i Politiken mod bagsiderne af lovforslaget.  
 
Liste ikon   Debat:Hver dag dømmes forbrydere via moderne teknologi
Liste ikon   Advokatsamfundet:Mere og mere overvågning øger presset på vores retssikkerhed
 
Foto: Presidencia de Mexico/Ritzau Scanpix
Foto: Presidencia de Mexico/Ritzau Scanpix
  Trump gør sine internationale modstandere mere populære  
  Inden Donald Trump blev indsat som præsident i januar, havde Canadas liberale regering kurs mod et ydmygende valgnederlag. Efter lidt over 70 dage med hån og trusler fra Det Hvide Hus står premierminister Mark Carney nu som svag favorit til at vinde. Hos USA’s sydlige nabo, Mexico, kan præsident Claudia Sheinbaum næsten gå på vandet. Den venstreorienterede videnskabskvinde fik for nylig den højeste opbakning til en præsident i Mexico målt i 30 år.  
  Donald Trumps uhørt aggressive trusler om told og annekteringer har foreløbig styrket en række af hans modspillere. Deres befolkninger belønner dem for at stå fast mod »en bølle, der smadrer systemet«, vurderer Nathalie Tocci, der er leder af den italienske tænketank Istituto Affari Internazionali.  
  I Europa har både Storbritanniens premierminister Keir Starmer, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj også fået et boost. Og herhjemme er statsminister Mette Frederiksens (S) afvisning af Trumps trusler om at tage Grønland blevet belønnet med et hop opad i meningsmålingerne.  
 
Liste ikon   Læs også:Canada og Frankrig i fælles front under truslerne fra Trump
Liste ikon   Debat:Geopolitisk er vi i en brydningstid, og her må vi ikke glemme det globale syd
 
Foto: Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
  Scenekunstskole er ramt af stort antal langtidssygemeldinger  
  Ansatte og studerende har indgivet mistillidserklæringer, og tidligere medarbejdere er stået frem med beretninger om et jammerligt arbejdsmiljø. Nu viser en aktindsigt, at Den Danske Scenekunstskole også har et usædvanligt højt antal langtidssygemeldinger.  
  Sidste år var der 10 langtidssygemeldinger blandt skolens omtrent 100 ansatte. Det vil sige sygemeldinger, hvor den ansatte var sygemeldt i minimum 30 dage. Det er ifølge Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved Syddansk Universitet, »meget høje tal«.  
  Tallene for udskiftning i skolens medarbejderstab definerer Hasle ligeledes som høje. Fra 2022 til 2024 har skolen sagt farvel til 38 af sine omkring 100 medarbejdere, mens yderligere 8 medarbejdere er stoppet i 2025 eller er på vej til det. Dermed har næsten hver anden af skolens medarbejdere forladt den på lidt over 3 år.  
 
Liste ikon   Læs også:Konflikt i scenekunstskolen får nu bestyrelsesmedlem til at gå i protest
Liste ikon   Tidligere leder: Arbejdsmiljøet var ganske forfærdeligt
 
Foto: Nicolai West
Foto: Nicolai West
  Ny grønlandsk regering vil styrke båndet til Danmark  
  Ifølge Jens-Frederik Nielsen, den kommende grønlandske regeringsleder, vil Grønland styrke samarbejdet med Danmark, indtil Grønland kan blive et selvstændigt land. Det skriver Reuters.  
  »Vi er i dag en del af rigsfællesskabet, og så længe vi er en del af den konstruktion, bliver vi nødt til at bygge videre på vores forhold og vores partnerskab for at gøre det stærkere, indtil vi en dag kan være et selvstændigt land«, sagde han og kaldte i øvrigt det nuværende partnerskab »stærkt«.  
  Den kommende regeringsleder understregede også, at Grønland aldrig kommer til salg og aldrig bliver en del af USA.  
  Mandag blev Mette Frederiksens (S) planlagte besøg i Grønland kaldt upassende af Vivian Motzfeldt, formand for Siumut og fungerende grønlandsk minister for selvstændighed og udenrigsanliggender. En udtalelse, der senere er blevet omtalt som en ydmygelse af statsministeren.  
 
Liste ikon   Læs også: Statsministerbesøg vækker vrede i Grønland
Liste ikon   Live:Følg udviklingen
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Juliette Pavy/Juliette Pavy
Foto: Juliette Pavy/Juliette Pavy
  Jørgen Boassen lægger ikke skjul på stoltheden over, at han har fået rigsfællesskabet til at vakle  
  I en nylig udtalelse om Grønland forklarer Trump, hvordan hans administration er i kontakt med »nogle mennesker i Grønland, der ønsker, at der sker noget«. En af dem er Jørgen Boassen, mureren fra Nuuk, der er på kram med Donald Trump Jr..  
  »Jeg var ret alene her, da jeg begyndte at støtte Trump. Grønlændere er meget influeret af danske medier, så de tror på næsten alt, hvad der skrives om ham. Så i begyndelsen gjorde folk grin med mig, men jeg fastholdt min støtte«, fortæller Jørgen Boassen.  
  »Flere og flere begyndte så at skrive til mig, at de nu også var blevet Trump-supportere. Vi er mange nu«.  
 
Liste ikon   Læs også:Ny grønlandsk regering rækker hånden ud til Trump
Liste ikon   Ekspert:»Det er præcis det samme ævl, som amerikanerne har sagt hele tiden«
 
Foto: Murad Sezer/Ritzau Scanpix
Foto: Murad Sezer/Ritzau Scanpix
  »Jeg tror ikke længere, at han kan væltes ved et valg. Jeg tror, vi har brug for en revolution«  
  Mahir var ikke overrasket, da Istanbuls borgmester og Erdoğans største politiske rival, Ekrem İmamoğlu, blev arresteret om morgenen 19. marts. Få dage forinden blev İmamoğlus kandidatgrad annulleret af universitetet i Istanbul, så Mahir og hans venner havde en fornemmelse af, at der var noget på vej. Alligevel tog han det tungt.  
  I lang tid inden anholdelsen havde Mahir diskuteret frem og tilbage med sig selv, hvorvidt han skulle blive i Tyrkiet eller forlade landet. Nu har han besluttet sig for at blive.  
  Siden Ekrem İmamoğlu blev arresteret, har der været daglige demonstrationer i Tyrkiet. Over 1.400 mennesker er blevet tilbageholdt siden 19. marts for at demonstrere eller på anden måde gå imod regeringen, herunder flere journalister, advokater og universitetsstuderende. Mahir er en af dem, der går på gaden hver aften.  
 
Liste ikon   Ekspert:»Det ligner et karaktermord«
Liste ikon   Læs også:Demokratiet i Tyrkiet er truet på livet
 
Foto: Lise Aserud/Ritzau Scanpix
Foto: Lise Aserud/Ritzau Scanpix
  Som træner sendte han tre sønner i verdenseliten - nu fortæller de om bagsiden af medaljen i retten  
  Gjert Ingebrigtsen er en norsk elektriker og far til syv børn. Han er en mand, som ikke selv har dyrket sport, men har som træner sendt først én, så en til og så endnu en søn til tops i verdenseliten i langdistanceløb.  
  Undervejs kunne det halve Norge følge med i familiens liv i reality-serien ’Team Ingebrigtsen’, som kørte i fem sæsoner på NRK. Alle kendte succeshistorien. Men en dag i januar 2022 begyndte den så at brase sammen.  
  I de her uger vidner børnene i en retssag, hvor deres far står anklaget for at have udsat dem for fysiske og psykiske overgreb i deres opvækst og i deres træning.  
  For år tilbage besøgte politisk reporter på Politiken – og løber – Kristian Klarskov familien Ingebrigtsen og interviewede faren og sønnen Jakob Ingebrigtsen. Og da sønnen og topatleten forleden vidnede mod sin far, var Kristian Klarskov også blandt tilhørerne i retssalen.  
  I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han eventyret og tragedien om ’Team Ingebrigtsen’.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Borgerne i Wisconsin vælger ny dommer til statens højesteret. Valget har været stærkt præget af Elon Musks betydelige donationer til den konservative kandidat.
Liste ikon   Ryanair stopper al flyvning fra Billund Lufthavn.
Liste ikon   F-35-kampfly bliver del af forsvaret af dansk luftrum.
Liste ikon   Der må ikke længere sælges alkohol med mere end seks procent til unge under 18 år.
Liste ikon   Valg til grønlandske kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Liste ikon   Elpriserne skifter til sommertarif.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
  Boykot USA  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Live: Kommende regeringsleder i Grønland vil styrke bånd til Danmark
 
 
 
2 Der gik bare et par dage. Så fik overlæge ret i sin dystre spådom
 
 
 
3 Statsministerbesøg vækker vrede i Grønland
 
 
 
4 Der knaldes kun mellem sekvenserne. Men det er faktisk ganske befriende
 
 
 
5 Vivian Motzfeldt har ydmyget Mette Frederiksen
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Institutleder ved Retsmedicinsk Institut
 
Frist:­ 14/04/2025   Københavns Universitet Læs mere
 
  Skoleleder til Skolerne i Snekkersten
 
Frist:­ 09/04/2025   Helsingør Kommune Læs mere
 
  Centerchef for Kultur, Erhverv, Turisme, Fritid og Idræt
 
Frist:­ 09/04/2025   Helsingør Kommune Læs mere
 
  Prorektor med særligt ansvar for forskning og innovation
 
Frist:­ 16/04/2025   Københavns Universitet Læs mere
 
  Institutleder til Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet på KU
 
Frist:­ 11/05/2025   Det Humanistiske Fakultet på KU, Københavns Universitet Læs mere