PERFORMANCE, KUNSTSALON OG KUNSTNERBESØG
PERFORMANCE AF BILLEDKUNSTNEREN ULLA HVEJSEL At tænke med Røven - En quiz med røven i vandskorpen Vi lever i en tid, hvor dumhed synes at være på dagsordenen, og hvis man gerne vil forstå denne dumhed, så synes røven at være en central kropsdel. Hvis man vil sige om nogen, at de er dumme, så kan man f.eks. sige: At de tænker med røven, er røve med ører, eller at de ligefrem er røvhuller. For at forstå vores tid sætter Ulla Hvejsel derfor sin røv på spil i en række quizzer om dumhedens historie, muligheder og faldgruber. Disse quizzer foregår i en slags dukketeaterkulisse – hvor hendes bare røv er dukken, der stikker ud af et hul i et billede og tiltaler og udfordrer publikum med en række spørgsmål om dumhed. I Kunsthal NORD præsenterer Ulla Hvejsel en ny quiz, der tager udgangspunkt i Kunsthal NORDs beliggenhed, der få meter fra Limfjorden helt bogstaveligt kan siges at være “med røven i vandskorpen”. Kom forbi og test jeres egen dumhed imod en rigtig røv! Performance-datoer: d. 31. januar kl. 18:00 d. 2. februar kl. 16.30 d. 3. februar kl. 15.00 Du også er velkommen til en fredagsøl og en uformel snak den 2. februar kl. 15.30. Ulla’s performance er en del af den aktuelle udstilling “Station to Station” i Kunsthal NORD. For yderligere spørgsmål kontakt os eller [email protected] / tlf. 23729599 Arrangementerne er gratis og entréen er fri i Kunsthal NORD. KUNSTSALON OM KUNSTNERDREVNE UDSTILLINGSRUM I forbindelse med Sydhavn Stations udstilling Station to Station i Kunsthal NORD inviterer vi alle til publikumsdebat om kunstnerstyrede udstillingssteder kontra kunsthalsdrift. Formålet er at give publikum indsigt i udstillingsvirksomhed og diskutere fordele og ulemper ved forskellige udstillingsformater og formidlingsformer. Paneldeltagere: Billedkunstner Ulla Hvejsel og Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal NORD. Kunstsalon i Kunsthal NORD d. 31 januar klokken 19. Arrangementet er gratis og entréen er fri i Kunsthal NORD. Og vi giver kaffe, vand eller en øl. MØD KUNSTNERNE FRA SYDHAVN STATION I løbet af udstillingen Station to Station er en af kunstnerne bag udstillingsstedet Sydhavn Station til stede på udvalgte dage sammen med Kunsthal NORDs egne udstillingsværter. Kom forbi og mød dem til en snak om værkerne, udstillingen og kunstnerdrevne udstillingssteder. Kunstnerne er i kunsthallen i åbningstiden fra 11-17. Lørdag d. 27. januar Denne dag vil Heidi Hove være at finde i Kunsthal NORD. Hør hende i en uformel snak omkring alt mellem himmel og jord og dermed også hendes udstilling H J E M II. Den består af en samling værker, der på forskellig vis tager udgangspunkt i små iagttagelser og oplevelser fra en opvækst på landet i Nordjylland. Søndag d. 28. januar Jens Axel Beck fortæller om sine værker og om afsættet for dem. Fra Rembrandts selvportrætter over commedia dell'arte til 80'ernes LP cover designs af Peter Saville. Lørdag d. 3. februar Ulla Hvejsel opfører performanceværket “At tænke med røven – En Quiz med Røven i Vandskorpen”. I denne performance udfordrer Ulla Hvejsels røv publikum i en quiz om dumhed, dens potentialer og faldgruber – og hun bliver herudover hængende til en efterfølgende snak om både dette værk, samt andre dumheder, der skulle komme på tale. Søndag d. 4. februar Mette Juul vil fortælle om hendes arbejde i USA. Dele af hendes familie udflyttede fra Arden og Rold i 1912 til Rugby, North Dakota. Den lille by, i den mindst besøgte stat i Amerika, er i de senere år blevet en stor del af Mette Juuls arbejde. Hun vil vise hendes fotobøger og andet arbejde, som relaterer til værket udstillet i Kunsthal NORD. For yderligere info kontakt Henrik Broch-Lips på: E: [email protected] T: 9982 4126 / M: 3199 4126 |