Sundhed og dyrevelfærd er et tilbagevendende kardinalpunkt i Nr. Onsild Slagtehus. Vi føler det som vores forpligtigelse at give vores kunder valgmuligheder. Derfor har vi nu indført OUA-frikadeller i vores sortiment! Vi henter vores OUA-grise hos: I det dejlige Tørring ligger Tørring Nygaard, som ejes af Peter Dueholm & sønnen Christian. Dette er blevet et familielandbrug for dem. Grisene skal have krølle på halen og have haft det godt. Læs om OUA-grise - Opdrættet Uden Antibiotika Forbrugerne efterspørger kød fra grise, der er opdrættet uden brug af antibiotika eller andre former for medicin. Kødet er fra grise, der på intet tidspunkt i deres liv er blevet behandlet med antibiotika, og der føres løbende kontrol med, at de overholder alle regler for antibiotika fri opvækst. Der tages regelmæssigt på kontrolbesøg hos producenten, hvor vi blandt andet tjekker produktionsforhold, og om OUA-konceptet er overholdt. Det GRØNNE øremærke Et grønt øremærke er det synlige tegn på, at grisen har haft en opvækst uden antibiotika. Mærket bliver sat i øret på grisen kort efter fødslen. Hvis der opstår et behov for behandling med medicin af hensyn til grisens velfærd, fjernes det grønne øremærke og grisen udgår fra OUA-konceptet. Foderet gør en forskel OUA-grisene kræver øget management og større tidsforbrug pr. produceret gris. Der er flere tiltag, som kan gøre det muligt at undgå brugen af antibiotika under opvæksten. Et af dem er skånsomme foderblandinger, der mindsker grisenes risiko for at få diarré og andre tarmsygdomme, der normalt kræver behandling med antibiotika. Mere plads til den enkelte gris i stalden nedsætter risikoen for sygdom og øger trivslen. Rodemateriale i form af halm, halmpiller, træpiller og spagnum under det meste af opvæksten, er også med til at øge dyrevelfærden og reducere behovet for medicin. OUA-grise er danske grise Alle vores OUA-grise er født og opvokset hos danske landmænd inden, de bliver slagtet og forarbejdet hos Nr. Onsild Slagtehus Hos leverandøren nedkøles grisene skånsomt uden brug af frysetunnel. På den måde opnår vi den bedste kødkvalitet. Hvis du vil vide mere om OUA-grise, er du velkommen til at kontakte slagter Madsen. |
|