Næsten 18.000 gange har apotekerne det seneste år hjulpet borgere, der manglede deres faste medicin, men hvor recepten var udløbet. Og knap 7.500 gange var det p-piller, som apotekernes behandlerfarmaceuter på den måde kunne genordinere.
P-piller er det mest genordinerede lægemiddel |
| Næsten 18.000 gange har apotekerne det seneste år hjulpet borgere, der manglede deres faste medicin, men hvor recepten var udløbet. Og knap 7.500 gange var det p-piller, som apotekernes behandlerfarmaceuter på den måde kunne genordinere. Apotekernes behandlerfarmaceuter har siden 1. juli 2019 kunnet udlevere visse receptpligtige lægemidler, selvom patienten ikke har en gyldig recept. Det kaldes genordination. Formålet med denne nye ordning er først og fremmest at give patienter i fast behandling lettere adgang til deres medicin. En ny analyse af det første år med ordningen viser, at det især er p-piller, som genordineres på apoteket. I perioden fra 1. juli 2019 til udgangen af juni 2020 er der genordineret p-piller knap 7.500 gange. I samme periode er der genordineret blodtrykssænkende medicin over 4.700 gange og lægemidler mod astma og KOL over 2.800 gange. Derudover genordineres kolesterolsænkede midler, diabetesmidler og en række andre lægemidler i et mindre omfang. Du kan læse mere om apotekernes behandlerfarmaceuter i analysen, der blandt andet indeholder en nærmere beskrivelse af rammerne for genordination på apoteket. Læs mere i analysen her | Apotekerforeningen skal have ny formand Efter seks år i spidsen for Danmarks Apotekerforening har Anne Kahns valgt ikke at genopstille, når der er valg til formandsposten på den kommende generalforsamling, som afholdes 28. september 2020. Læs mere her Reglerne om medicintilskud skal have et servicetjek Alt for mange danskere må hver dag forlade apoteket uden den receptpligtige medicin, som lægen har ordineret til dem. De har simpelthen ikke råd. Derfor går Apotekerforeningen og Diabetesforeningen nu sammen med en række andre organisationer for at se nærmere på, hvor medicintilskudssystemet trænger til revision. Læs mere her Bedre medicinsikkerhed vil forhindre flere tusinde dødsfald Med tre rimeligt enkle tiltag kan vi undgå mange indlæggelser og dødsfald. Og presset på sundheds-væsenet vil blive lidt mindre, skriver formand i Danmarks Apotekerforening Anne Kahns i et debatindlæg i Sundhedsmonitor. Læs indlægget her |
| |
|