| | Priser: P&B 2018 er ude nu Onsdag d. 25. Oktober præsenterede vi vores priser på biografmediet 2018. Der var flot fremmøde og deltagelse fra mediabureauerne. Ud over priserne var der flere inspirerende indlæg på agendaen: Fokus på filmåret 2018 med filmkritiker Adam Voigt, indblik i fremtidens gaming med Suman Rath, direktør i Nordisk Film Interactive og stjernedrys leveret af Pilou Asbæk, der fortalte om sin internationale karriere med blandt andet Game of Thrones. Alt i alt en rigtig informativ, inspirerende og underholdende formiddag i Palads biografen. Kontakt vores salgsteam for at høre mere om priserne. |
|
Biospil: Augmented reality i biografen Allerede til næste år lancerer vi hele tre nye tiltag i forhold til Biospil: Et Augmented Reality pakkespil, som kan spilles i biograffoyeren, hvor publikum kan samle pakker. Et nyt Game center der giver mulighed for at drive prøvekøb og giver publikum mulighed for at spille, når de vil. Og et Biospil+ koncept, hvor du kan støtte og engagere dine Facebook-venner og på den måde booste dækningen. Vi glæder os rigtig meget til at præsentere jer nærmere for de nye tiltag. Netop nu kører Pepsi's musikspil i biograferne, som biografgæsterne har taget rigtig godt imod. Spillet har været medvirkende til, at andelen af Nordisk Film-biografernes gæster, som spiller biospil, har gennemgået en flot stigning henover året. Og med et stort biograf-år i vente har vi store forventninger til biospillet i 2018. Se filmen om Pepsi Biospil ved at klikke på billedet ovenfor.
Kontakt Dennis Cooper for at høre mere om de nye muligheder.
|
|
Esport: Stort spilevent i udsolgt Imperial Lørdag d. 4. november var over 1.700 forventningsfulde League of Legends-fans stået tidligt op for at se deres spilidoler battle i World Finals på det store lærred i Imperial og tre andre biografer. Vi ser netop nu en stor vækst i interessen og deltagelsen i esport events herhjemme. Nordisk Film Biografer har i samarbejde med Dansk Reklame Film lanceret viewing parties i biograferne. I første omgang er det lykkedes at købe rettigheder til at vise League of Legends i biograferne. Samtidig har Nordisk Film sammen med FC København investeret i et Counter Strike hold, som kan gøre sig helt oppe i verdenseliten. Hos Dansk Reklame Film glæder vi os over, at kunne tilbyde kommercielle produkter i forbindelse med disse tiltag.
Kontakt Dennis Cooper & Steffen Reinhardt for at høre mere om mulighederne.
|
|
Reklamefilm: Carlsberg opnår stærkt resultat En ny reklamefilmtest af Carlsbergs 1883-spot med Mads Mikkelsen i hovedrollen opnår imponerende resultater i biografen. Med en erindring på 87% ligger de helt i top bland de bedst scorede reklamer. Samtidig opnår spottet en liking på 75% og mener 82% af reklamen understøtter Carlsberg som en kvalitetsøl. Det er et samarbejde mellem Carlsberg, Phd og Fold7, der har givet det fine spot og de gode resultater.
Jeppe Boel, der er marketingchef hos Carlsberg, er begejstret for kampagnen: ”På Carlsberg er vi glade for at forbrugerne tager godt imod vores nye kommunikationsunivers med Mads Mikkelsen i spidsen. Mads fortæller på en god måde det danske i en Carlsberg, og er en stærk repræsentant for bryggeriet. Samtidig er han jo en international kendt skuespiller som gør sig godt på det store lærred – derfor at vi også glade for at bruge netop biografmediet til udrulningen af vores nye platform”.
Hvis du vil se reklamefilmen, kan du klikke her.
|
|
|
| | |
|