Det gør os tilfredse på jobbet UNDERSØGELSE: Kolleger som støtter, indflydelse på arbejdet, et job der ikke er fysisk hårdt og allervigtigst en støttende leder. Det er, hvad der gør os tilfredse på jobbet. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blandt 10.000 danske lønmodtagere.
Natarbejdere har større risiko for ulykker end dagarbejdere STUDIE: Ansatte, der rapporterer, at de arbejder om natten, har større risiko for ulykker, forstået som skader der kræver hospitalshenvendelse, end ansatte, der arbejder om dagen. Det viser et nyt dansk registerstudie, som bl.a. Det Nationale Forskningcenter for Arbejdsmiljø har deltaget i. Studiet er baseret på 150.000 ansatte.
Derfor taler vi forbi hinanden, når vi taler om sikkerhed AFHANDLING: Når topledere taler om sikkerhed, er det ikke det samme, de taler om, som når mellemledere eller produktionsarbejdere taler om sikkerhed. Og det udfordrer samarbejdet. Det konkluderer Iben Louise Karlsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i en ny ph.d.-afhandling.
Mere præcis viden om fysiske arbejdskrav til brug for bl.a. APV STUDIE: Information om fysiske arbejdskrav på jobbet til bl.a. APV kan forbedres betydeligt ved hjælp af lidt ekstra information fra medarbejderne. Et nyt studie, som bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har deltaget i, viser således, at man ved blot at få mere viden om folks smerter, alder og kropsvægt kan få mere korrekte svar i spørgeskemaer om de fysiske arbejdskrav.
Et godt arbejdsmiljø holder på seniorerne UNDERSØGELSE: Opgaver, man magter, indflydelse på arbejdet og kolleger, som man kan lide at være sammen med. Det er nogle af de faktorer, der kan få seniormedarbejdere til at blive længere på jobbet. Ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser, at arbejdsmiljøet er en nøglefaktor, når arbejdspladserne skal skabe gode rammer for medarbejdere, der skal blive længere på arbejdsmarkedet.
Rengøringsassistenter fik færre smerter efter træning i arbejdstiden UNDERSØGELSE: Ny undersøgelse blandt rengøringsassistenter viser, at konditionstræning i arbejdstiden kan sænke muskel- og skelet smerter i overkroppen. Omvendt ser det ud til, at konditionstræningen kan overbelaste deres hofter og knæ. Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.