Nye tilgange til forebyggelse og håndtering af smerter i muskler og led GÅ-HJEM-MØDE: Lifte, jobrotation og smertebehandling er ikke nok til at afhjælpe udfordringerne med smerter i muskler og led. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø præsenterer nye tilgange til forebyggelse og håndtering af smerter i muskler og led på et gå-hjem-møde den 10. september.
Arbejdsmiljø, kognitiv funktion og demens GÅ-HJEM-MØDE: Hvordan påvirker det psykosociale arbejdsmiljø vores kognitive aldring? Og hvilken betydning har arbejdsmiljø og stress for risikoen for demens? Det kan du høre mere om på et gå-hjem-møde hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø den 11. september.
Krænkende handlinger og mobningTEMADAGE: Krænkelser på arbejdspladsen, herunder mobning og seksuel chikane, har alvorlige menneskelige omkostninger og negativ indflydelse på samarbejde og produktivitet. På den baggrund afholder BFA Industri sammen med TekSam to temadage om krænkende handlinger og mobning den 20. september i Odense og den 7. marts i Silkeborg.
Arbejdsmiljøkonference for de grønne erhverv KONFERENCE: Temaet på årets arbejdsmiljøkonference for de grønne erhverv er forebyggelse af ulykker. På konferencen, der arrangeres af BAU Jord til Bord, vil der være en række oplæg og workshops, som skal give viden og inspiration til at forbedre arbejdsmiljøarbejdet. Konferencen finder sted den 3. oktober i Middelfart og koster 350 kr. pr. deltager.
Skab trivsel og stop stress – sammen TEMADAG: Hvordan knækker tillidsvalgte og ledelsen stresskurven og skaber trivsel på arbejdspladsen? Det er emnet for en temadag den 11. oktober i Aarhus, som TekSam og BFA Industri står bag. På temadagen får deltagerne konkrete redskaber til, hvordan de kan forebygge, spotte og håndtere stress i organisationen.