Forebyggelse og håndtering af ulykker Arbejdsulykker lurer mange steder på arbejdspladserne. Arbejdsulykker dækker både ulykker, der vedrører det fysiske arbejdsmiljø, som fx fald- og snubleulykker, og ulykker, der vedrører det psykiske arbejdsmiljø, som fx trusler og vold. Som et redskab til at forebygge og håndtere ulykker har BFA Velfærd og Offentlig administration udarbejdet vejledninger til hhv.
undervisnings- og forskningssektoren og
social- og sundhedssektoren.Undgå arbejde med armene over skulderhøjde ved elektrikerarbejde Mange arbejdsopgaver for elektrikere udføres med armene over skulderhøjde. Dette arbejde kan medføre besvær og smerter i nakke og skuldre – og på sigt skader. Vejledningen fra BFA Bygge & Anlæg indeholder konkrete eksempler på, hvordan sådant arbejde kan undgås eller begrænses ved at tænke arbejdsmiljøet ind allerede i projekteringen, ved at planlægge opgaven og ved at anvende tekniske hjælpemidler.
Risikovurdering af elektrikeres arbejdsopgaver med armene over skulderhøjde Vejledningen fra BFA Bygge & Anlæg indeholder krav til risikovurdering af arbejdsopgaver, hvordan dette kan gøres, en tjekliste til risikovurdering af udvalgte arbejdsopgaver, krav til oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet samt pligter og ansvar.
Arbejde på tage Arbejde på tage indebærer risiko for at falde ned fra taget eller falde gennem det. BFA Bygge & Anlæg beskriver i denne vejledning løsninger til at arbejde sikkert på tage med forskellige hældningsgrader, fx krav til rækværk, stilladser og arbejdsplatforme. Vejledningen beskriver både, hvordan der kan sikres ved nybyggeri og ved arbejde på eksisterende tage.
Rengøring i særligt forurenede lokaliteter BFA Service – Turisme har revideret den oprindelige vejledning om rengøring i særligt forurenede lokaliteter fra 2018. Vejledningen gennemgår dels de generelle krav til forebyggelse, dels en række risici, der kan findes på de særligt forurenede lokaliteter. Det kan fx dreje sig om rengøring i forbindelse med skimmelsvamp, dødfundne dyr eller mennesker og asbest.