Undgå konflikter i butikker FILM: BFA Handel har produceret 3 korte film om, hvordan man undgår konflikter, når medarbejdere og ledere i detailhandlen henvender sig til kunder om brug af mundbind, brug af håndsprit og om at holde afstand. Filmene er suppleret af dialogmateriale, som kan bruges til at dele viden og erfaringer i butikken.
Sæt sikkerheden først på settet KAMPAGNE: Det kan være kompliceret at arbejde med sikkerhed på et film- eller tv-set. Tidspresset kan være stort og forventningerne høje. Derfor har BFA Service – Turisme lanceret en kampagnepakke med 2 film og 2 pjecer, der skal styrke sikkerhedsarbejdet på film- og tv-produktioner. Materialerne er lavet i samarbejde med bl.a. Danmarks Radio, Film- og tv-arbejderforeningen, Producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund.
Eksempler på kemisk risikovurdering i bygge- og anlægsbranchen FAKTAARK: Kemisk risikovurdering og instruktion kan gøres på mange forskellige måder. BFA Bygge & Anlæg har udarbejdet 3 faktaark med eksempler på, hvordan det kan gøres i virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Faktaarkene handler om hhv. kemiske produkter på byggepladsen, kemi i servicevognen og støv på byggepladsen.
Fokus på sygefravær PJECE: Et lavt sygefravær er en gevinst for alle i virksomheden – fra ledelse til medarbejder, og det fremmer arbejdsmiljøet, at flest muligt er på arbejde hver dag. Med det som udgangspunkt har BFA Industri udarbejdet en pjece om at have fokus på sygefravær. I materialet præsenteres en model i 4 trin, der kan benyttes i indsatsen: Kortlægning, prioritering og handleplan, implementering og evaluering.
Ny hjemmeside om god modtagelse HJEMMESIDE: En ny hjemmeside fra BFA Bygge & Anlæg giver råd og idéer til, hvordan man kan tage godt imod nye ansatte, herunder unge og udenlandske. Hjemmesiden er baseret på erfaringer fra en række virksomheder, mestre og ansatte på forskellige niveauer, fagskoler, lærlinge, organisationer, jobcentre m.m.
Hjælp til dialog om digital chikane FAKTAKORT: Nye faktakort skal hjælpe med at sætte gang i dialogen om digital chikane på arbejdspladsen. Digital chikane kan særligt opstå for medarbejdere, som arbejder med mennesker. Kortene fokuserer hver på et konkret emne, og har tilhørende dialogspørgsmål, som kan bruges til at få gang i dialogen om digital chikane. BFA for Velfærd og Offentlig administration har udarbejdet kortene i samarbejde med Arbejdstilsynet.