| Overblik fra Arbejdstilsynet | |
Ny viden Lønmodtagernes sygefravær og arbejdsmiljø RAPPORT: Hvad viser registeroplysninger om lønmodtageres sygefravær, når man kombinerer det med de samme lønmodtageres svar om deres arbejdsmiljø, fordelt på blandt andet job- og aldersgrupper? Svarene og andre oplysninger om arbejdsmiljø og sygefravær findes i en ny deskriptiv rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. |
|
|
Nye branchevejledninger Epoxy og isocyanater En ny branchevejledning fra BFA Industri handler om, hvordan man kan håndtere de udfordringer, der er ved at arbejde med epoxy og isocyanater. Epoxy bruges fx til gulvbelægninger og malinger. Isocyanat findes bl.a. i lim og printplader. Opdaterede sikkerhedshåndbøger på det grønne område BAU Jord til Bord har opdateret 4 branchevejledninger, som de kalder sikkerhedshåndbøger. Håndbøgerne handler om de arbejdsmiljøregler, der gælder for arbejde inden for gartnerier og planteskoler, landbrug og maskinstationer, skovbruget og anlægsgartnere. Nanomaterialer i arbejdsmiljøet BFA Industri har udgivet en branchevejledning om nanomaterialer. Vejledningen giver indsigt i, hvad nanomaterialer er, hvor de oftest bliver brugt, og hvad man kan gøre for at beskytte medarbejdere mod at blive udsat for disse materialer. Vejledningen giver også hjælp til, hvor og hvordan man kan få afklaret, om det er nanomaterialer, man arbejder med. |
|
|
Konferencer og andre arrangementer Stærkt samarbejde på uddannelsesområdet KONFERENCE: Hvordan styrker man samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på uddannelsesinstitutioner? Det er emnet for en konference. som BFA Velfærd og Offentlig administration afholder den 24. februar i Odense. Her er der mulighed for at høre om erfaringer og få anbefalinger fra grundskoler, gymnasieskoler og erhvervsskoler, der har haft succes med at skabe stærke samarbejder. Arbejdsmiljøkonference for det grønne område KONFERENCE: Den gode arbejdsplads er temaet for BAU Jord til Bord's arbejdsmiljøkonference den 4. marts i Odense. På konferencen er der mulighed for at møde professionelle arbejdsmiljøfolk og kolleger samt at blive inspireret af aktiviteter, som er målrettet de forskellige brancher. Det koster 475 kr. at deltage. Jernbanekonference med viden og netværk KONFERENCE: BAU transport og engros afholder jernbanekonference den 4. marts i Odense. På dagens program er emner som fx elektromagnetiske felter og jernbaner, selvmord på skinnerne og status på implementeringen af den politiske aftale om arbejdsmiljø. Dr er tilmeldingsfrist den 22. februar. |
|
|
Værktøj, pjecer og andre nye materialer APV-værktøj til butik VÆRKTØJ: ”APV i butik” er et værktøj til at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV) i detailhandelsvirksomheder. Værktøjet kan bruges uanset, om det er en mindre special- eller dagligvarebutik eller et supermarked. Det består af et spørgeskema med tilhørende handlingsplan. BFA Handel står bag værktøjet. Digital chikane - Gode råd om forebyggelse og håndtering PJECE: Digital chikane er formentlig et problem, der er kommet for at blive. I finanssektoren foregår meget af kommunikationen med kunderne på digitale platforme, som kan blive misbrugt til at skræmme, true eller chikanere medarbejderne. BFA Finans har derfor udarbejdet en pjece med gode råd til, hvordan man forebygger og håndterer digital chikane på arbejdspladsen. Mobning på jobbet - Gode råd om forebyggelse og håndtering PJECE: Mobning kan have alvorlige menneskelige konsekvenser for de berørte og påvirke alles arbejdsmiljø og trivsel. BFA Finans har udgivet en pjece om, hvad mobning er, hvordan det kan forebygges, og hvad man skal gøre, hvis det alligevel forekommer. Stærkere sammen - Brikker til et velfungerende arbejdsfællesskab PJECE: I de senere år er der kommet mere fokus på de forskellige arbejdsfællesskaber, der er på en arbejdsplads, og deres betydning. BFA Finans har derfor udarbejdet en pjece, som giver en kort introduktion til begrebet. Pjecen giver også nogle enkle bud på, hvordan man kan arbejde med at styrke arbejdsfællesskaberne. |
|
|
|
|
|