Orientering om Udbud uge 11, 2019 Ingen billeder? Web-version ![]() ![]() Kære læser ![]() KENDELSE OM OPSÆTTENDE VIRKNING – HÆLDNINGSGRADKlagenævnet for Udbuds kendelse af 22. februar 2019, HedeDanmark A/S mod Odsherred Kommune, vedrører klagers anmodning om, at klagen tillægges opsættende virkning. Sagen vedrører ordregivers fastlæggelse af hældningsgrad, i den linære pointmodel til brug for vurdering af prisen, efter modtagelsen af tilbud. Klager fik ikke medhold, idet betingelsen om ”fumus boni juris” ikke var opfyldt. ![]() KENDELSE OM EVALUERINGSMODELS FORENELIGHED MED UDBUDSLOVENS §§ 2 OG 160Klagenævnet for Udbuds kendelse af 26. februar 2019, Jydsk Emblem Fabrik A/S mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, vedrører primært, hvorvidt den af ordregiver anvendte evalueringsmodel var forenelig med udbudslovens principper om ligebehandling og gennemsigtighed. Klagenævnet opretholdt modellen med (delvis) henvisning til, at modellen havde været oplyst i udbudsmaterialet, og at den i øvrigt var tilstrækkelig klar til, at en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver burde forså metodens betydning for vægtning og dermed for konkurrencen mellem de bydende. ![]() KENDELSE OM TILBUDSGIVERS DOKUMENTATION FOR OPFYLDELSE AF MINDSTEKRAVKlagenævnet for Udbuds kendelse af 27. februar 2019, Zurich Danmark, Filial af Zurich Insurance PLC, Irland, vedrører spørgsmålet om ordregiver var berettiget til at afvise et tilbud som ukonditionsmæssigt, fordi opfyldelse af krav om tre referencer ikke var dokumenteret i tilbuddet. Klager fik ikke medhold.![]() KENDELSE OM ERSTATNINGKlagenævnet for Udbuds kendelse af 28. februar 2019, Aarsleff Rail A/S mod Viborg Kommune, vedrører spørgsmålet om erstatning i forlængelse af klagenævnets kendelse af 20. august 2018. Klageren blev tildelt erstatning i form af negativ kontraktsinteresse.![]() EU-DOM OM FORTOLKNINGEN AF ANVENDELSESOMRÅDET FOR DET TIDLIGERE FORSYNINGSVIRKSOMHEDSDIREKTIVEU-Domstolen har ved dom af 28. februar 2019, sag C-388/17, Konkurrensverket mod SJ AB, udtalt sig om anvendelsesområdet for det tidligere gældende forsyningsvirksomhedsdirektiv ved fortolkningen af direktivets artikel 5. Af dommen fremgår, at statsejede jernbanevirksomheder omfattes af direktivets udbudspligt.![]() KONFERENCE:STRATEGISKE INDKØB I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith og Prokura inviterer til konference om strategiske indkøb i den offentlige sektor. ![]() |