Kort derefter, nemlig allerede d. 31. januar, glæder vi os til at Mogens Dahl Kammerkor endnu en gang medvirker til åbningen af Copenhagen Light Festival. Koncerten byder på en fusion af nordisk vokalmusik og jazz med et mesterværk af Johann Sebastian Bach som afslutning - nemlig motetten ’Jesu, meine Freude’. Alt sammen med Lyset som gennemgående tema. Ved koncerten kan man blandt andre møde den svenske jazzmusiker Nils Landgren på trombone og sang. Nisse Landgren, som han kaldes blandt venner, har gennem sin lange karriere samarbejdet med jazzkoryfæer som Thad Jones og Herbie Hancock og ved denne koncert medvirker han bl.a. i Sven-David Sandströms store værk for trombone, solostemme og kor, Sonnets of Darkness and Love. I den lille video her er der mulighed for at lære ham lidt bedre at kende og forstå hvordan han har opnået sit ry som én af Sveriges største jazzmusikere:
|