‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
29. OKTOBER 2024
 
   
  Sundhedsminister Sophie Løhde (V) talte med elever fra Rysensteen Gymnasium, da regeringen mandag præsenterede udspillet 'Ungdom uden opioider'.  
Anders Legarth Schmidt
Journalist
 
  Slankemidlet Wegovy fra Novo Nordisk har taget Danmark med storm, siden det kom på markedet for snart to år siden.  
  Tusindvis har fået recept på medicinen, der virker ved at reducere appetitten, så man spiser mindre og taber sig. I den periode har medicinalgiganten i praksis haft monopol herhjemme på medicin, der effektivt kan få vægten til at gå ned.  
  Men det ændrer sig fra denne uge, hvor det amerikanske medicinalfirma Eli Lilly lancerer vægttabsmedicinen Mounjaro i Danmark. Midlet virker på samme måde som Wegovy, men noget tyder på, at vægttabet er større med Mounjaro.  
  Den øgede konkurrence kan få betydning for, hvor mange penge borgere skal have op af lommen for at få fingre i medicinen, der kræver recept fra en læge. Min kollega Magnus Kofoed Lassen har talt med et par eksperter om den ny medicin, og i hvilket omfang den øgede konkurrence vil sætte sig i priserne. Den artikel kan du læse på dette link.  
   
  Vi fortsætter med endnu en historie om medicin. Men denne gang en historie om medicin, som misbruges. Politiken har de seneste uger skrevet flere artikler om unges stigende brug af opioider, som er en fællesbetegnelse for morfinlignende medicin, der nu af eksperter nævnes som det mest farlige stof, der misbruges her i landet, idet det kan nedsætte og helt stoppe åndedrættet.  
  En undersøgelse viser, at fire procent af de unge i alderen 15-19 år har prøvet opioider inden for det seneste år.  
  Denne uge kom regeringen med et udspil, som skal bremse misbruget. Der sættes blandt andet ind med kampagne, hårdere straffe og styrket kontrol med opioider ved grænserne. Vi havde en journalist med til regeringens pressemøde, der blev afholdt på Rysensteen Gymnasium i København med elever som tilskuere. Du kan læse historien på dette link.  
   
  Min kollega Signe Thomsen har sat fokus på et emne, der er gået under radaren, men som er et problem for mange kvinder: Smerter under samleje.  
  Det er ikke et tema, det nødvendigvis er nemt at tale om offentligt i en avis, men Signe har mødt en kvinde, der har valgt at være åben om det for at hjælpe andre kvinder, som har smerter, der går ud over sexlivet og parforholdet. Du kan læse den gribende historie her. Signe har også lavet en videoguide og skrevet en baggrundsartikel om emnet.  
   
  Selv har jeg brugt tid på at skrive en stor reportage fra de svenske skove, hvor jeg tilbragte efterårsferien. Artiklen bliver publiceret om et par måneder, når vi alle længes mod at komme væk fra det mørke Danmark. Det var skønt at være ude i naturen. En morgen løb jeg en tur på næsten halvanden time uden at møde et eneste menneske.  
  Mod slutningen af ugen opdagede jeg nogle nye tal om de lange ventetider i børne- og ungepsykiatrien. Det var tal, som kastede nyt lys over et kæmpe samfundsproblem, som vi har dækket intenst i Politiken det seneste års tid. Men jeg havde det lidt, som om jeg var hovedperson i filmen Groundhog Day, da jeg skrev artiklen. Du kan læse hvorfor her.  
   
  Til sidst en teaser. Her på redaktionen går en håndfuld journalister rundt og trykker på nogle små apparater, som måler centrale værdier i deres kroppe. De får også taget blodprøver. Hvad det går ud på, løfter Politiken sløret for senere.  
  Tak, fordi du læste med. Vi er tilbage om en uges tid.  
 
     
 
KUNNE DET SKE I DANMARK?
 
 
Hvordan kunne 33 svenske kvinder få fjernet livmoderen ved en fejl? Dansk patologformand forsøger at svare
Patologformand efter svensk skandale: Hvordan kunne 33 svenske kvinder få fjernet livmoderen ved en fejl? Dansk patologformand forsøger at svare Hvordan kunne 33 svenske kvinder få fjernet livmoderen ved en fejl? Dansk patologformand forsøger at svare
 
 
 
EGEN MEDICIN
 
Hormonforsker har valgt hormonerne fra
Hormonforsker har valgt hormonerne fra Hormonforsker har valgt hormonerne fra
 
 
POLITIKEN MENER
 
Kamp mod opioiderne
Kamp mod opioiderne Kamp mod opioiderne
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 »Jeg har aldrig gjort nogen noget«
 
 
 
2 »God timing« Latinamerikansk megastjerne støtter Harris oven på Trump-vælgermøde
 
 
 
3 Tidligere USA-korrespondent: Køb ikke ind på Trumps falske fortælling om USA
 
 
 
4 Ulf Pilgaard er død: »Hans minde vil leve videre i vores hjerter«
 
 
 
5 Ekspert til ejere af gaskomfur: »Sæt emhætten på fuld blæs, luft ud og spar sammen til et elkomfur«
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Rektor, Virum Gymnasium
 
Frist:­ 20/11/2024   Virum Gymnasium Læs mere
 
  Institutleder til Sociologi
 
Frist:­ 20/11/2024   Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet Læs mere
 
  Sekretariatsleder til Fri af Misbrug
 
Frist:­ 07/11/2024   Fri af Misbrug Læs mere
 
  HR-center søger snarest en engageret og ambitiøs sektionchef
 
Frist:­ 06/11/2024   Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet Læs mere
 
  Sekretariatsleder på Roskilde Universitet – Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv
 
Frist:­ 10/11/2024   Roskilde Universitet Læs mere