Giuseppe Verdi fik sin første succes med Nabucco på grund af musikken, historien og ikke mindst de politiske strømninger i Italien i 1842. Han vidste nemlig alt om, hvordan man får et publikum i en besat by med sig. I begyndelsen af 1840'erne planlagde Verdi og La Scala-operaen i Milano en ny opera over den bibelske historie om Nebukadneser fra Jeremias’ bog. Teksten blev skrevet af en mand, hvis eget liv næsten er en operahandling i sig selv. Hans navn var Temistocle Solera, og han havde arbejdet i et omrejsende cirkus, været redaktør af et religiøst magasin, spion for Napoleon III, hjemløs og antikvitetshandler i Firenze. Giuseppe Verdi var ganske klar over, at publikummet i det østrigsk besatte Milano ville gennemskue, at fangekoret selvfølgelig ikke handlede om folkeslag i bibelens Mellemøsten, men om dem selv og deres egen længsel efter et frit fædreland. Virkningen udeblev ikke og succesen var hjemme. Publikum gik amok, og de blev ved med at klappe og råbe, indtil koret blev gentaget. På The Met er det selveste Plácido Domingo der synger barytonhovedrollen som Nabucco – mens musikchef James Levine dirigerer. |