‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
30. JANUAR 2024
 
Søren Astrup
Journalist
 
  Godmorgen.  
  Nyhedsoverblikket handler i dag om den omstridte FN-organisation for palæstinensere, UNRWA, der er kommet i knibe. Der er også nyt fra Rigshospitalet, der er sygt, det russiske trossamfund, der kan være på afveje, og fra Randers, der ikke havde styr på kravene til miljøtilsyn.  
nullFoto: -/Ritzau Scanpix
nullFoto: -/Ritzau Scanpix
  FN-organisation er i krise efter ansattes medvirken til terrorangreb  
  Det er velkendt, at flere vestlige lande længe har været kritiske over for UNRWA, FN’s særlige organisation for palæstinensere. Den har i årevis været i skudlinjen på grund det, der ser ud til at være udbredt jødehad hos mange ansatte, stærkt antisemitisk undervisning og tætte forbindelser til bevægelser som Hamas. Det gjorde det heller ikke bedre, at der for nogle år siden blev fundet skjulte våbenlagre i FN-bygningerne.  
  Nu har det vist sig, at nogle af UNRWA’s ansatte tilsyneladende har deltaget aktivt i terrorangrebet mod Israel den 7. oktober, hvor gerningsmænd fra Gaza myrdede og voldtog med stor brutalitet, inden de bortførte et par hundrede gidsler. En af dem knyttes direkte til en massakre, hvor 97 israelere blev slået ihjel. Og ifølge Wall Street Journal kan omkring 10 procent af de ansatte hos UNRWA knyttes til Hamas eller tilsvarende palæstinensiske organisationer.  
  Afsløringerne har fået en lang række demokratiske lande til midlertidigt at indstille deres økonomiske bidrag til organisationen. Det får en tidligere talsmand for UNRWA Chris Gunnes til at undre sig over, at de arabiske lande ikke selv skruer op for bidragene: »De tjener milliarder hver dag på olieindtægter. En lille del af disse indtægter ville få UNRWA’s økonomiske problemer til at forsvinde fra den ene dag til den anden«.  
 
Liste ikon   Live: Følg udviklingen i Mellemøsten
Liste ikon   UNRWA i krise: Det handler ikke kun om enkeltes deltagelse i angrebet på Israel 7. oktober
 
nullFoto: Jens Dresling
nullFoto: Jens Dresling
  Tag på Rigshospitalet og bliv syg  
  Skimmelsvamp på Rigshospitalets sengestuer, værelser og lokaler har med al sandsynlighed været den direkte årsag til, at en række indlagte patienter har fået svampeinfektion. I nogle tilfælde har det været potentielt livstruende, fordi svampeinfektionerne har ramt sårbare patienter med svækket immunforsvar. Det viser en aktindsigt, forskningsresultater og Rigshospitalets svar til Berlingske, der har beskrevet problemerne på det store sygehus.  
  Mindst seks kræftsyge børn har siden 2018 pådraget sig skimmelsvamp fra Rigshospitalets bygninger, fremgår det af sagens dokumenter og Rigshospitalets svar. Derudover er yderligere ti patienter fra andre afdelinger testet positive for svampeinfektioner, fordi de har opholdt sig på Rigshospitalet, fremgår det af dokumenter. Og senest er yderligere to voksne kræftpatienter i løbet af 2023 ifølge avisen blevet ramt af skimmelsvamp fra Rigshospitalet.  
  Det er også kommet frem, at syv kræftsyge børn fik infektioner under kræftbehandlingen. Netop fordi deres immunforsvar var svækket, fik de en forebyggende behandling, men denne behandling dækkede lige præcis ikke den undertype af skimmelsvamp, som florerede på Rigshospitalet.  
 
Liste ikon   Vækst: Ny rapport viser en stigning af særlig resistent svamp
Liste ikon   Aarhus: Styrelse beder om redegørelse i sag om svampeinfektioner på sygehus
 
nullFoto: Jens Dresling
nullFoto: Jens Dresling
  Russisk trossamfund i Danmark hjælper måske med krigen  
  En præst deler poser og kasser med nødhjælp ud til civile i en sønderbombet by. Men han er ledsaget af soldater, og hans varevogn er prydet med bogstavet Z - et symbol, Putinregimet bruger i forbindelse med krigen mod ukrainerne.  
  Billederne er delt i et link på Moskvapatriarkatets danske hjemmeside, et russiskortodokst trossamfund med menigheder i København, Hobro og på Bågø. De skal overbevise kirkens tilhørere om at donere midler til nødhjælp i områder af Ukraine, som Rusland har besat.  
  Ifølge Jyllands-Posten er pengene fra Moskvapatriarkatets indsamling gået til at støtte den stærkt nationalistiske feltpræst Dimitrij Krotkovs arbejde. Han er anklaget af den ukrainske efterretningstjeneste for at bruge penge indsamlet til velgørenhed på angrebsdroner og lignende grej til de russiske tropper.  
  Avisen har tidligere skrevet, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) gik imod anbefalinger fra ministerierne og i stedet hindrede, at der blev grebet ind mod kirken, der anses for at være Putins forlængede arm.  
 
Liste ikon   Læs også: EU vil hellere tjene penge end se Rusland tabe, mener eksperter
Liste ikon   Rusland: Vi optrapper vor våbenproduktion
 
nullFoto: Thomas Borberg
nullFoto: Thomas Borberg
  Randers’ håndtering af miljøtilsynene levede ikke op til kravene  
  Randers Kommune lavede ingen egentlige tilsynsrapporter under kommunens 17 fysiske basistilsyn hos Nordic Waste i perioden fra 4. marts 2021 til og med 9. oktober 2023, viser en lang række nye dokumenter fra Randers Kommune.  
  »Nedenstående tilsynsrapport er udarbejdet på grundlag af sagens dokumenter ultimo jan 2024,« lyder det altså i samtlige rapporter, som kommunen nu har delt med offentligheden. Kommunen har altså først her i slutningen af januar 2024 – efter at jordbunkerne på Nordic Wastes grund har udviklet sig til en potentiel miljøkatastrofe – udarbejdet egentlige tilsynsrapporter for de tilsyn, kommunen har udført gennem de seneste tre år på området.  
  Men ifølge Miljøstyrelsen skulle rapporterne have været udarbejdet for længst, skriver Berlingske. Kommunen erkender, at det ikke er godt nok: »Det formalia, der er omkring tilsynsrapporter, er ikke blevet brugt«.  
 
Liste ikon   Læs også: Jorden i Ølst er meget langt fra at være en beskidt giftgrund
Liste ikon   Strid: Byrødder røg i totterne på hinanden i Randers
 
   
  Det bedste fra Politiken  
nullFoto: Roald Als/POLITIKEN
nullFoto: Roald Als/POLITIKEN
  Først Skat, så forsvaret: Efter 10 år var to af samfundets grundpiller sparet halvt ihjel  
  Politikerne hev dyre konsulenter ind, da de skulle hente penge ved at spare på Skat og på forsvaret i stedet for at lytte til dem, der vidste, hvad der foregik i de to instanser. Følgerne af de beslutninger har kostet de danske skatteyder milliarder. De måder, som regeringen – anført af Finansministeriet – har brugt de store konsulentfirmaer som McKinsey og Boston Consulting på, er helt sammenlignelige, mener Jørgen Grønnegård. professor i offentlig forvaltning. De to konsulentfirmaer har spillet absolutte hovedroller i den sørgelige historie, der endte med sammenbrud i Skat i 2015 og i forsvaret i 2023, der fremhæver Skat som et eksempel på, hvor galt, det er gået: »Vi står i dag med en skatteforvaltning, der er større og dyrere end nogensinde før, men som stadig har ret store problemer«. Køreplanen for ødelæggelserne er beskrevet her: Sådan nedbryder man samfundets bærende søjler på 10 år.  
Foto: Marco Bello/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bello/Ritzau Scanpix
  Verdens største krydstogtskib har taget hul på sin jomfrurejse  
  Med plads til 7.600 gæster og en besætning på 2.350, mere end 40 restauranter og et gigantisk vandland på toppen stævnede ’Icon of the Seas’ for første gang ud lørdag fra havnen i Miami i Florida og slog rekorden som verdens største krydstogtskib. Rederiet Royal Caribbean kunne melde alt udsolgt på under et døgn, da billetterne til det første krydstogt blev sat til salg.  
  Skibet sejler på flydende naturgas, som udleder omtrent en fjerdedel mindre klimaskadelig CO2 end klassisk akibsbrændstof. »Det betyder, at det er en klar forbedring i forhold til den sundhedsskadelige luftforurening. Men rent klimamæssigt er det noget værre møg, for flydende naturgas er jo et fossilt brændsel ligesom kul og olie«, siger Kåre Press-Kristensen, der er seniorforsker ved miljøorganisationen Green Global Future.  
nullFoto: Gregg Newton/Ritzau Scanpix
nullFoto: Gregg Newton/Ritzau Scanpix
  Danmark skal ud i rummet, før det er for sent  
  Danmark skal være en rummagt. Med danske satellitter over indlandsisen, affyringsramper ud for Esbjergs kyst og en mulig jordstation, der kan suge ting ned fra rummet, placeret på Færøerne. Sådan lyder visionerne, hvis man spørger i Forsvarsakademiet. Aldrig før har rummet været så tilgængeligt, som det er nu. Og det skal Danmark udnytte, ellers vil andre og mere modige lande overhale os.  
  Journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft har undersøgt det nye kapløb om rummet, et kapløb, der er spidset til, siden Elon Musk meldte sig på banen. Men har Danmark nogen som helst chance i rummet? Hør ham i ’Du lytter til Politiken’.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Medicinalfirmaerne Pfizer og Biontech har sagsøgt Ungarn og Polen for ikke at have betalt for de corona-vacciner, de købte gennem en fælles EU-bestilling.
Liste ikon   Det spanske parlament skal stemme om en amnesti til de catalanske separatister, der i 2017 forgæves forsøgte at opnå selvstændighed.
Liste ikon   Antikorruptionsorganisationen Transparency International offentliggør sin årlige rangliste over de bedste og de værste lande.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
  Lige højre  
  Mange målinger spår, at den såkaldte ID-gruppe, der består af de mest højreorienterede partier i Europa, bliver den tredjestørste gruppe i Europa-Parlamentet efter valget i juni.  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 De har større muskler end Netflix. Nu går de for alvor efter det danske marked
 
 
 
2 Lønsedlen i januar kan give dig en overraskelse: 1.000 kroner mindre på kontoen
 
 
 
3 Naja Marie Aidt: »Jeg kan huske, min mand og jeg sad og sagde til hinanden, efter Carl døde, at det var det eneste, vi gerne ville«
 
 
 
4 Ordet »lyder som bræk i ørene«, men Sofie Linde bruger det gladelig
 
 
 
5 I 1987 fik jeg testikelkræft. I 2007 fik jeg kræft i mandlen. For et halvt år siden fik jeg kræft i tungen og svælget. Her er hvad, det har lært mig om kræftbehandlingen i Danmark
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Direktør for ny kursusvirksomhed
 
Frist:­ 18/02/2024   Aarhus Universitets Forskningsfond Læs mere
 
  Genopslag - Projektleder til Danmarks Klimakommune nr. 1
 
Frist:­ 14/02/2024   Ringkøbing-Skjern Kommune Læs mere
 
  Lektor i dansk sprog og kultur i Tyskland
 
Frist:­ 16/02/2024   Uddannelses- og Forskningsministeriet Læs mere
 
  Projektleder, veje og grønne områder, Vallensbæk Kommune
 
Frist:­ 16/02/2024   Vallensbæk Kommune Læs mere
 
  CENTERCHEF FOR CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER
 
Frist:­ 19/02/2024   Gribskov Kommune Læs mere