| Revideret artikel om omega-3 Omega-3 er en essentiel fedtsyre, som er nødvendig for, at kroppen kan fungere optimalt. Omega-3 er blandt andet vigtig for alle kroppens celler, fordi den er med til at holde cellernes membraner sunde — ikke mindst i centralnervesystemet. Alle celler i kroppen har en cellemembran, som beskytter cellen og sikrer, at de retter stoffer lukkes ind og ud af cellen. Omega-3 har også anti-inflammatoriske egenskaber, hvilket betyder, at den potentielt set kan spille en rolle ved alle sygdomme, der involverer inflammation. ALA er den essentielle omega-3 fedtsyre, vi får fra planter. Ved hjælp af enzymer kan ALA omdannes til de langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi får mindst 2,4-3,6 g omega-3 pr. dag, og de anbefaler, at mindst halvdelen kommer fra omega-3 fedtsyren ALA. De skriver også, at det er en fordel, at mindst 0,2-0,3 g af de omega-3 fedtsyrer, vi får fra maden, er EPA og DHA. ALA kan som regel effektivt omdannes til EPA, men det kan knibe med DHA.
Det kan kræve store mængder ALA at producere optimale mængder af DHA. Det er derfor mest omega-3 i form af DHA, som potentielt set kan være et problem i en plantebaseret kost. Vi kan vælge at få EPA og DHA fra kosttilskud fremstillet af særlige alger. Medmindre vegetarer bevidst tilrettelægger kosten, så den dagligt indeholder en eller flere omega-3-rige fødevarer eller kosttilskud, vil de have mindre omega-3 i blodet, og de vil især have mindre DHA i blodet. Det er uvist, hvad disse lavere niveauer betyder. - En spiseskefuld rapsolie (14 gram) indeholder 1,3 gram ALA.
- En spiseskefuld hørfrø indeholder omkring 1,2 gram ALA.
- En spiseskefuld chiafrø indeholder omkring 1,3 gram ALA.
- Blot en teskefuld hørfrøolie (5 gram olie) indeholder hele 2,5 gram ALA!
- En spiseskefuld valnøddeolie (14 gram) indeholder 1,5 gram ALA.
- 100 gram valnødder indeholder 6,5 gram ALA.
___
Forskerne er enige: Malkekvæg har det værre end kødkvæg
Eksperter inden for kvægvelfærd vurderer samstemmende, at malkekvæg har det dårligere end kødkvæg. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Forskernes vurdering er baseret på de vigtigste velfærdsparametre, herunder dyrenes generelle fysiske og psykiske trivsel og deres evne til at opføre sig, som kvæg nu engang gør fra naturens side. Studiet peger ligeledes på, at mange års genetisk udvælgelse af de køer, der producerer mest mælk, er en af hovedårsagerne til dårlig dyrevelfærd. Det har vist sig at føre til sundhedsmæssige problemer såsom lamhed, brystkirtelbetændelse, reproduktions- og stofskifteforstyrrelser. |