Ih, hvor vi glæder os til at kunne åbne dørene igen. Lige nu er der usikkerhed om datoen. Men når vi genåbner, bliver det med to fantastiske udstillinger, der på hver sin måde viser dansk arkitektur og designs indflydelse på den måde, vi bor og indretter os.
I forårsudstillingen Bag facaden skal vi med om ’bag facaden’ på den arkitektur, vi omgiver os med. Hvad er dét, som gør, at noget arkitektur virker rigtig godt og andet mindre godt? Kom og få et unikt indblik i, hvad der foregår bag kulisserne, når arkitekter og byplanlæggere skaber byrum, der danner rammer for vores liv. I udstillingen SAS Royal Hotel zoomer vi ind på ikonet over dem alle: Arne Jacobsen. En moderne pioner, der var forud for sin tid. Kom og bliv klogere på en af hans mest berømte bygninger: SAS Royal Hotel. Til efteråret kan du glæde dig til at opleve den anmelderroste udstilling: Bo bedre bæredygtigt, der viser, hvordan vi ved at bo mindre og bygge mere ressourcebevidst, også kan komme til at bo bedre. Sammen. På gensyn!
Har du klubkort til DAC, forlænger vi automatisk dit korts gyldighed med samme antal dage, som vi har været lukket. Vi sender en besked, når vi genåbner, og fortæller, hvor længe dit kort gælder.
Vi glæder os til at se dig igen!
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig nyhedsbrevet på www.dac.dk Adresse Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10 1473 København K