| Nyt om projektudvikling 4. december 2023 | |
---|
|
|
|
| Klimahandling i kommunerne er rammen for Gate 21’s projektudvikling | I mere end ti år har Gate 21 udviklet stærke projekter – og dermed hjulpet kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner videre med den grønne omstilling. Lige nu står langt de fleste kommuner klar med godkendte og politisk forankrede klimaplaner, de skal have sat handling bag gennem konkrete indsatser, som skal i gang nu. Det skal vi hjælpe med – både i Klimaalliancen og gennem vores projektudvikling. I Sjællands Klimaalliance og Klimaalliancen i Hovedstadsregionen hjælper Gate 21 - sammen med regionerne - kommunerne fra klimaplan til effektiv klimahandling ved at støtte videndeling og formidle de mange værktøjer og metoder, vi allerede har udviklet. Derudover skaber Gate 21 sammen med vores partnere hele tiden nye projekter, der tager fat i de klimaopgaver, hvor det er en fordel at gå sammen – enten fordi opgaverne er svære at løse alene eller for at skabe en større volumen. Vi er allerede i gang med at udvikle de næste projekter, der: hjælper kommunerne med finansiering, viden og kompetencer til de svære opgaver. involverer forskning og vidensinstitutioner, så den nyeste viden kommer i spil og bliver brugt. får engageret virksomheders udviklingskraft og produktudvikling i at løse klimaopgaven. Herunder kan du læse om den projektudvikling, vi arbejder på lige nu. Skal din organisation være med i et projekt, eller har du forslag til nye indsatser? Så glæder vi os til at høre fra dig! Anna Thormann Boesen Vicedirektør og udviklingschef [email protected] 3145 1134 |
|
|
Land4Climate | Klimaforandringer betyder kraftigere regn og højere vandstand, og det gør lavtliggende landbrugsjorder vanskeligere at dyrke, da de oftere oversvømmes. Kortlægninger viser også, at lavbundsjord står for en stor del af landbrugets drivhusgasudledninger. De er derfor en af nøglerne til at reducere landbrugets emissioner. En mulig løsning er at udtage lavbundsjorder fra dyrkningsarealerne, hvilket kan binde CO2 i jorden. Der er væsentlige barrierer for udtagning, og løsningerne kræver samarbejde med lodsejere om at ændre arealanvendelse, viden om potentialet for arealerne, og i praksis ofte en vis størrelse. Denne dialog, og de nødvendige undersøgelser, kræver ressourcer, som landbrugskommuner ofte mangler. Derfor undersøger Gate 21, med afsæt i et forprojekt, mulighederne for et dansk-svensk hovedprojekt, hvor der udvikles værktøjer, som kommuner og lodsejere kan bruge i deres videre arbejde med udtagning af lavbundsjorder. Hvem kan være med? Kommuner i Greater Copenhagen, vidensinstitutioner og landbrugets aktører. Hvor søger projektet finansiering? Interreg ÖKS
|
|
|
Frist for ansøgning Februar 2024 Forventet projektperiode August 2024 – august 2027
|
| | |
---|
|
Energiforbedringer i enfamilieshuse | Kommuner og regioner står over for store samfundsmæssige problemstillinger, der kræver nye løsninger. Vores boliger står for 32 procent af energiforbruget i Danmark. Skal vi sænke dét og nå i mål med CO2-reduktionerne, er det afgørende at få boligejerne med på at investere i energirenoveringer og skifte til bæredygtig varmeforsyning eksempelvis varmepumper. I mange kommuner er netop dét en del af klimaplanerne. Derfor udvikler vi et forprojekt, der skal undersøge, hvordan man kan understøtte kommuner i at motivere boligejere til at investere i energiforbedringer og skifte varmekilde. Projektet hjælper kommunerne gennem en fælleskommunal værktøjskasse med kommunikationsmaterialer, eventkoncepter, samarbejdskoncepter med blandt andet lokale banker og ejendomsmæglere, og forskellige niveauer af energirådgivning til boligejerne. Ejerkommunens egne udlejningsboliger kan også indgå i projektet. Projektets metoder bygger på en række erfaringer fra lokale og nationale indsatser. Hvem kan være med? Kommuner, regioner og vidensinstitutioner Hvor søger projektet finansiering? Vi afsøger forskellige muligheder for funding.
|
|
|
Frist for ansøgning - Forventet projektperiode 2024
|
| | |
---|
|
Strategisk energiplanlægning i dansk-tysk grænseregion | Undersøgelser fra SDU’s Center for Grænseforskning viser, at der trods stor interesse for et grønt dansk-tysk samarbejde om energiomstilling, mangler viden om, hvad der sker på den anden side af grænsen. Lokalt arbejdes der mange steder med sektorkobling, symbioser og opsætning af VE, som vil kunne samtænkes med energisystemet. Gate 21 vil med et nyt projekt understøtte den grønne transformation i den dansk-tyske grænseregion. Det sker gennem strategisk energiplanlægning, hvor partnerne udforsker muligheden for ’bæredygtige energi-regioner’, som kan skabe værdi for den lokale omstilling og være en driver for udviklingen i landdistrikterne og på tværs af grænseregionen. Projektet vil fokusere på lokale ressourcer, sektorkobling, energieffektivisering, -lagring og potentialerne for industrielle symbioser. Hvem kan være med? Kommuner, vidensinstitutioner, forsyningsselskaber og virksomheder. Hvor søger projektet finansiering? Interreg Deutschland-Danmark
|
|
|
Frist for ansøgning April 2024 Forventet projektperiode Oktober 2024 - september 2027
|
| | Kontakt Anders Møller-Kristensen, projektleder Energiomstilling [email protected] 5181 4517
|
|
---|
|
Genbrug i byggeriet: Fra hensigt til handling | Cirkulært byggeri er en vigtig nøgle til at løse klima- og ressourceproblemerne, og flere kommuner og andre bygherrer efterspørger allerede cirkulære løsninger i en række demonstrationsprojekter. Gate 21 har samlet 16 store bygherrer om fælles handlingserklæringer for genbrug i byggeriet med henblik på at skabe den kritiske masse i efterspørgslen, som skal til for at udvikle markedet. Læs mere her. Vi arbejder med udvikling og skalering af markedet drevet af konkrete udviklingsforløb mellem virksomheder og offentlige, private og almene bygherrer. Vi arbejder med markedsdialog, test beds og udviklingsforløb om genbrugte byggematerialer. Der vil også være fokus på at genbruge eksisterende byggeri fremfor at rive ned — gennem bevaring, renovering og transformation. Hvem kan være med? Bygherrer, vidensinstitutioner og virksomheder. Hvor søger projektet finansiering? Vi afsøger forskellige muligheder for funding.
|
|
|
Frist for ansøgning – Forventet projektperiode 2024 – 2025
|
| | Kontakt Josephine Mikkelsen, projektleder Cirkulær Omstilling [email protected] 2475 4573
|
|
---|
|
Super Smart Charging Hubs | Mange kommuner vil hjælpe blandt andet de almene boligforeninger med at kunne opsætte solceller på tagene og ladestandere til elbilerne. Det fremgår af klimaplanerne. Hvad hvis en markedsaktør i fremtiden vil kunne tilbyde en sammenhængende, profitabel løsning? Det vil dette projekt bane vejen for. Målet i projektet er at udvikle en business case og demonstrere en konkret løsning på en super smart charging hub — et samlet system, hvor der er en økonomisk fordel i at kombinere lokale vedvarende energikilder med opladning af elbiler. Forstudiet og demonstrationen udvikles i et samarbejde mellem ejendomsrådgiver, boligselskab, ladeoperatør og energiselskab, med involvering af brancheforeninger, kommuner og region. Hvem kan være med? Der er formet et konsortie til projektansøgningen. Det er muligt at være med i en følgegruppe til projektet. Hvor søger projektet finansiering? Interreg North Sea
|
|
|
Frist for ansøgning Marts 2024 Forventet projektperiode Juli 2024 – juni 2027
|
| | |
---|
|
Circ-Ex-Mass: Genanvendelse af jord | Projektet vil skalere lokal genanvendelse af jord for at erstatte brug af nye råstoffer i større anlægsprojekter, eksempelvis ved udbygning af fjernvarme og byudviklingsprojekter. Sand, sten og grus er knappe ressourcer i Danmark, men ofte kan lokal jord genindbygges i anlægsprojekter og dermed erstatte nye råstoffer. Det vil også minimere transport af overskudsjord og råstoffer, som flyttes til og fra bygge- og anlægsprojekter, hvilket belaster klimaet. Projektet skal understøtte konkrete demonstrationsprojekter hos forsyningsselskaber og kommuner med brug af forskellig ny praksis og teknologi, sikre fælles dialog med markedet og måle effekter. Hvem kan være med? Kommuner, regioner, forsyningsselskaber, virksomheder og vidensinstitutioner. Hvor søger projektet finansiering? Interreg ØKS
|
|
|
Frist for ansøgning Februar 2024 Forventet projektperiode August 2024 – juli 2027
|
| | |
---|
|
Madspild og planterig kost | Der er store klima- og sundhedsmæssige gevinster ved at mindske madspild og planlægge mere bæredygtige og planterige menuer. Også i de offentlige køkkener. Vi afsøger nu kommunernes interesse for et udviklingsprojekt om madspild og planterig kost, hvor der kan arbejdes med: Feedbackmekanismer mellem borger og køkken for at mindske spildet Brug af digitale løsninger til at mindske madspild og understøtte bæredygtig menuplanlægning Udbudskrav og kriterier i forbindelse med fødevareudbud og dialog med markedet Kompetenceopbygning og adfærdsændringer Pilotsamarbejder, test og demonstration med innovative virksomheder Intern organisering og forankring i kommunerne Borger- eller virksomhedsrettede initiativer Madspild og overgang til planterig kost optræder i flere kommuners DK2020-planer, ligesom KKR Hovedstaden har et tværkommunalt fokus på at mindske madspild. Hvem kan være med? Kommuner, vidensinstitutioner og virksomheder. Hvor søger projektet finansiering? Vi afsøger forskellige muligheder for funding.
|
|
|
Frist for ansøgning - Forventet projektperiode Medio 2024 -
|
| | |
---|
|
Iværksætteri til at løse samfundsudfordringer | Kommuner og regioner står over for store samfundsmæssige problemstillinger, der kræver nye løsninger samtidigt med, at der skal spares på administration. Tænk, hvis vi kunne bruge universitetsstuderendes gejst til at udvikle nye løsninger i kommunerne og bagefter købe dem ind til implementering efter behov. Det er ideen bag et nyt projekt. Gate 21 og Greater Copenhagen EU Office vil bruge kommunale og regionale udfordringer som udgangspunkt for undervisning og iværksætteri blandt universitetsstuderende i Østdanmark og Sydsverige. Gate 21 vil hjælpe kommuner og regioner med at beskrive udfordringer, så de studerende kan arbejde med dem, og Greater Copenhagen EU Office vil inspirere de studerende til innovation ved at spille ind med resultater fra demonstrationsprojekter med kommuner rundt om i Europa, som EU har støttet gennem Horizon Europe-programmet. Hvem kan være med? Universiteter i Øresundsregionen, kommuner, regioner. Hvor søger projektet finansiering? Interreg ØKS
|
|
|
Frist for ansøgning Februar 2024 Forventet projektperiode Januar 2025 - december 2028
|
| | Kontakt Dorte Fænø Mondrup, seniorprojektleder Cirkulær omstilling [email protected] 2021 0077
|
Rasmus Mørk, EU Senior Advisor Greater Copenhagen EU Office [email protected] 3866 5591
|
|
---|
|
Genbrugelig fødevareemballage til offentlig madservice | Plast er et af de mest anvendte materialer til fødevareemballage, men størstedelen er produceret som engangsprodukter. Mange tons emballage ryger dagligt til forbrænding eller genanvendelse efter en meget kort levetid. Det er ikke nok at forbedre genanvendelsen af plastmaterialerne. Vi skal udvikle og implementere nye cirkulære systemer, der sikrer forebyggelse og genbrug af emballagen. De offentlige indkøbere har qua deres indkøbsmuskel en unik mulighed for at drive en ny efterspørgsel på flergangsemballage, som kan accelerere udviklingen i markedet. Men at overgå fra engangs- til flergangsemballager kræver både udvikling af nye prototyper og nye logistiske processer og løsninger. Vi ønsker at forme et projekt, hvor offentlige og private aktører samarbejder om at finde løsningerne til nye genbrugelige løsninger inden for offentlig madservice. Vi forventer at have et særligt fokus på fødevareemballager til ældresektoren — plejehjem og visiterede hjemmeboende ældre. Hvem kan være med? Kommuner, regioner, vidensinstitutioner og virksomheder. Hvor søger projektet finansiering? Vi afsøger forskellige muligheder for funding.
|
|
|
Frist for ansøgning - Forventet projektperiode Juli 2024 – december 2026
|
| | |
---|
|
Virkemidler til omstilling af den tunge transport | Transportens CO2-udledninger fylder meget i kommunernes klimahandlingsplaner. Den grønne omstilling af den tunge vejtransport er et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen til at realisere klimalovens mål om 70 procent drivhusgasreduktion i 2030. Et virkemiddel er vejafgiften, som bliver indført i 2025, hvor lastbiler over 12 ton skal betale afgift i forhold til, hvor langt de kører og lastbilernes CO2-udledning. Men kommunerne vil gerne have flere værktøjer, der fremmer en grøn omstilling af den tunge transport. For at undersøge de muligheder, der er i samspillet mellem kommunerne, regionerne og transportbranchen vil vi søge om et forprojekt. Kontakt os, hvis du har interesse inden for området. Hvem kan være med? Kommuner, regioner, vidensinstitutioner og virksomheder. Hvor søger projektet finansiering? Der ses på mulighed for at søge forprojekt i Interreg ØKS eller Interreg Danmark Tyskland.
|
|
|
Frist for ansøgning - Forventet projektperiode Ikke afklaret
|
| | |
---|
|
Datastandarder til klimaindsatser | Data skal gøres mere tilgængelige og anvendelige gennem at etablere EU standarder. Derfor indkalder Digital Europe projekter, der tester af brug af data til konkrete udfordringer og etablering af en standard for dataene, som testes af i to sammenlignelige cases i to forskellige lande. Det ønsker Gate 21 at byde ind på sammen med RISE i Sverige. Vores ide er at søge om en case på data for håndtering af regnvand/overfladevand i byen og en case om trafikstøj i byrummet. Resultatet af projektet vil være direkte input til, hvordan alle europæiske lande skal håndtere data fremadrettet for at sikre skalering. Projektet skal også modne kommunernes kompetencer til at håndtere data og levere konkrete værktøjer. Hvem kan være med? Der er dannet en partnerkreds, og casene vil blive nøje udvalgt. Interesserede kan følge projektet.
Hvor søger projektet finansiering? Digital Europe og SDFI/DIGST
|
|
|
Frist for ansøgning April 2024 Forventet projektperiode 2025-2027
|
| | Kontakt Morten Koed Rasmussen, seniorprojektleder Smarte Byer og Bygninger [email protected] 2639 3887
|
|
---|
|
|
| |