GATE 21 Nyt om projektudvikling - oktober 2017 Gate 21 arbejder hele tiden på at udvikle nye projekter, der kan bidrage til at løse kommunernes klimaudfordringer og skabe vækst for danske virksomheder.
I 'Nyt om projektudvikling' kan du læse om ti projekter under opstart, hvor det stadig er muligt at deltage, og tolv under udvikling der er åbne for nye projektpartnere.
Kontakt venligt en af vores projektudviklere, hvis du ønsker at høre mere om et projekt.
Læs Nyt om Projektudvikling her |
|
GATE 21 Kreativ kommunikationsassistent til løntilskud i Gate 21 Er du klar til at skrive fængende artikler, tage ansvaret for flere ad hoc opgaver og være en del af et sjovt og engageret team? Og er du samtidig interesseret i at blive en del af en innovativ organisation, der arbejder seriøst med den grønne omstilling? Så er det nu, du skal gribe chancen og søge stillingen som kommunikationsassistent i Gate 21 (løntilskud).
Søg den her senest tirsdag d. 17. oktober
Eller del her: |
|
SMART CITY Smart City-udviklingen i Greater Copenhagen Gate 21 har været tovholder for to nye rapporter om Smart City-udviklingen i Greater Copenhagen. Rapporterne stiller blandt andet skarpt på udviklingen af et sammenhængende WiFi-net samt tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning, og hvordan digitalisering, data og intelligente byløsninger kan bidrage til en bæredygtig byudvikling. Begge rapporter er udarbejdet for Region Hovedstaden.
Læs mere her |
|
BYG & BY INDEKLIMAKONFERENCE Børnenes – og vores indeklima – på dagsordenen Indeklimaet i mange danske folkeskoler trænger til et løft. Dét sætter vi på dagsordenen den 24. oktober til en konference på Teknologisk Institut. Så kom, giv børnene et friskt pust og hør mere om konkrete løsninger til indeklimaet generelt. Læs mere om konferencen her
Bag konferencen står: Gate 21, InnoBYG, projektet REBUS, Realdania, Green Building Council, Velux og EUDP. |
|
TRANSPORT ARRANGEMENT: Moving People inviterer virksomheder til Mobilitetsbazar Kom og spark dæk på elcykler, el-scootere med lad og el- og bybiler. Hør om et hav af apps og kampagner til din virksomhed. Oplev det nyeste udvalg på markedet og find ud af, hvad andre virksomheder har fået ud af forskellige løsninger.
Læs mere og tilmeld dig her.
Bag det gratis arrangementet står Gate 21-projektet Moving People, Smart Mobility in LOOP CITY, Movia og DTU. |
|
SMART CITY Lighting Metropolis indgår nyt samarbejde Lighting Metropolis har indgået et nyt samarbejde med Københavns Kommunes afdeling for Historie & Kunst om at skabe innovative lysløsninger for to af deres fire kulturinstitutioner; Nikolaj Kunsthal og det nyåbnede STORM20 – Danmarks første maker space for historie og kunst.
Læs mere her om lysprojekterne i Nikolaj Kunsthal og STORM20 (begge på engelsk) |
|
EKSTERNT ARRANGEMENT Regionalt klimanetværk 2.0 Regionalt Klimanetværk er for dig, der arbejder med energiomstilling, ressourceeffektivitet, mobilitetsplanlægning eller klimatilpasning i en kommune i Region Sjælland. I netværket kan du udveksle erfaringer med andre kommuner, blive styrket i metoderne og få inspiration til dit videre arbejde med miljø og klima.
Læs mere her |
|
FRA SIDSTE NYHEDSBREV MASTERCLASS: Dataindsamling, kvalificering af BBR og varmeplanlægning Gate 21 og projektet "Grøn Kollektiv Varme" inviterer tirsdag d. 10. oktober til masterclas om dataindsamling, kvalificering af BBR og varmeplanlægning.
Læs mere her |  |
|
|
|