Nyt om Erstatningsret - marts 2018

12. marts 2018

Kære læser

Her modtager du Kammeradvokatens nyhedsbrev med de seneste nyheder inden for erstatningsret.

I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om trafikuheld i frokostpausen, erstatning for ”sparede” udgifter, og at en faglig fejl ikke nødvendigvis udgør culpa. 

Vi ønsker en rigtig god dag og læselyst.

Med venlig hilsen

Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith

Nyheder

Forsinket screening medførte ikke erstatningsansvar

24.01.18
Af Lise Reuss Muff

Af ressourcemæssige årsager kunne intervallet for mammografiscreening ikke overholdes, men den forsinkede indkaldelse til screening var ikke omfattet af ansvarsgrundlaget i klage- og erstatningsloven.

Læs mere

Højesteretsdom om moms og erstatning

15.02.18
Af Søren Horsbøl Jensen

I en konkret sag om momstilsvar har Højesteret fastslået, at en retsvildfarelse ikke medfører, at offentlige myndigheder er erstatningsansvarlige på objektivt grundlag. Dommen indeholder tilsvarende nogle generelle betragtninger vedrørende forældelse af erstatningskrav.

Læs mere

Trafikuheld i frokostpausen

08.03.18
Af Whitney Maria Bjerrum

En bygningshåndværker havde forladt byggepladsen for at hente og spise sin frokost i arbejdsgivers bil. Da han under frokosten blev påkørt af en anden bilist, var denne skade ikke omfattet af arbejdsskadedækningen, da der ikke forelå en naturlig eller nødvendig sammenhæng med arbejdets udførelse.

Læs mere

Erstatning for ”sparede udgifter”

12.03.18
Af Lise Reuss Muff

Sagen drejede sig om udmåling af erstatning til en hjerneskadet kvinde, hvis kæreste i vidt omfang havde besøgt hende, deltaget i hendes træning og givet hende omsorg. Retten fandt ikke, at kvinden kunne kræve erstatning for udgifter, som hun i den forbindelse havde sparet ved at undgå at antage ekstern hjælp.

Læs mere

Faglig fejl var ikke ansvarspådragende

06.03.18
Af Lise Reuss Muff og Christian Bo Kolding-Krøger

En radiolog begik en faglig fejl, da han på et røntgenbillede overså en proces, der senere viste sig at være kræft. Efter bevisførelsen fandt landsretten imidlertid ikke, at der var tale om en erstatningspådragende fejl efter den almindelige culparegel.

Læs mere

Få overblik med Konkursportalen.dk

Konkursportalen.dk er et ambitiøst digitalt værktøj, der skal skabe øget transparens i konkursbehandlingen samt underbygge forventningsafstemning mellem kurator og kreditor i konkursboer.

Kammeradvokaten - Vester Farimagsgade 23 - 1606 København V
Telefon: +45 33 15 20 10 - Mail: [email protected] - www.kammeradvokaten.dk