Nyt om Erstatningsret - marts 2018 12. marts 2018 Kære læser Her modtager du Kammeradvokatens nyhedsbrev med de seneste nyheder inden for erstatningsret. I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om trafikuheld i frokostpausen, erstatning for ”sparede” udgifter, og at en faglig fejl ikke nødvendigvis udgør culpa. Vi ønsker en rigtig god dag og læselyst. Med venlig hilsen Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith |
|
|
|
|
Forsinket screening medførte ikke erstatningsansvar 24.01.18 Af Lise Reuss Muff Af ressourcemæssige årsager kunne intervallet for mammografiscreening ikke overholdes, men den forsinkede indkaldelse til screening var ikke omfattet af ansvarsgrundlaget i klage- og erstatningsloven. Læs mere |
|
|
|
Højesteretsdom om moms og erstatning 15.02.18 Af Søren Horsbøl Jensen I en konkret sag om momstilsvar har Højesteret fastslået, at en retsvildfarelse ikke medfører, at offentlige myndigheder er erstatningsansvarlige på objektivt grundlag. Dommen indeholder tilsvarende nogle generelle betragtninger vedrørende forældelse af erstatningskrav. Læs mere |
|
|
|
Trafikuheld i frokostpausen 08.03.18 Af Whitney Maria Bjerrum En bygningshåndværker havde forladt byggepladsen for at hente og spise sin frokost i arbejdsgivers bil. Da han under frokosten blev påkørt af en anden bilist, var denne skade ikke omfattet af arbejdsskadedækningen, da der ikke forelå en naturlig eller nødvendig sammenhæng med arbejdets udførelse. Læs mere |
|
|
|
Erstatning for ”sparede udgifter” 12.03.18 Af Lise Reuss Muff Sagen drejede sig om udmåling af erstatning til en hjerneskadet kvinde, hvis kæreste i vidt omfang havde besøgt hende, deltaget i hendes træning og givet hende omsorg. Retten fandt ikke, at kvinden kunne kræve erstatning for udgifter, som hun i den forbindelse havde sparet ved at undgå at antage ekstern hjælp. Læs mere |
|
|
|
Faglig fejl var ikke ansvarspådragende 06.03.18 Af Lise Reuss Muff og Christian Bo Kolding-Krøger En radiolog begik en faglig fejl, da han på et røntgenbillede overså en proces, der senere viste sig at være kræft. Efter bevisførelsen fandt landsretten imidlertid ikke, at der var tale om en erstatningspådragende fejl efter den almindelige culparegel. Læs mere |
|
|
|
|
Få overblik med Konkursportalen.dk Konkursportalen.dk er et ambitiøst digitalt værktøj, der skal skabe øget transparens i konkursbehandlingen samt underbygge forventningsafstemning mellem kurator og kreditor i konkursboer. |
| |
|
|
|