Fernisering aflyst: Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik Vi glæder os til at åbne dørene til Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik med værker af den excentriske og farveglade kunstner Arild Rosenkrantz, men på grund af covid-19 er ferniseringen aflyst. I stedet tilbyder vi alle medlemmer ét gratis glas vin i ARKEN CAFÉ i udstillingens første 14 dage. Husk gyldigt medlemskort. Tilbuddet gælder fra lørdag den 3. oktober, hvor udstillingen åbner.
Læs mere |
|
|
Nyt KLUB ARKEN magasin på vej Udkommer 20.-22. september Magasinet KLUB ARKEN udkommer to gange om året. Her kan du blandt andet få indblik i nye udstillinger, læse kunstnerinterviews og se kommende medlemsarrangementer.
Det næste magasin udkommer i dagene fra den 20. til 22. september. Modtager du ikke magasinet i løbet af de nævnte dage, kan du kontakte kontoret – og vi sender et magasin til dig.
Vi glæder os til et farverigt efterår i kunstens tegn.
Du kan træffe os tirsdag til fredag kl. 10-13 på tlf: 70 20 60 22 samt e-mail: [email protected]
|
|
|
PET TALKS: Vi ser på dyr Onsdag den 23. september kl. 17.30 Dette efterår kan du i anledning af Dyr i kunsten opleve en perlerække af Danmarks mest kendte eksperter i dyr. Vi inviterer til tre PET TALKS, hvoraf den første er med naturformidler Sebastian Klein og biolog og videnskabelig direktør i København Zoo Bengt Holst.
Alle talks bliver modereret af biolog og forfatter Vicky Knudsen, der bl.a. er kendt fra tv-programmet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr på TV2 og fra DR's populære radioprogram Vildt naturligt.
Det er gratis at deltage for klubmedlemmer, men billetreservation er nødvendig via medlemslogin på arken.dk. Billetpris for øvrige gæster: 130 kr. inkl. entré til museet. Billetten skal købes via arken.dk/kalender.
Læs mere |
|
|
Kreativ kunstskole Onsdage i uge 39-47 kl. 15-18 I efteråret tilbyder ARKEN et 8-ugers kunstskole-forløb med inspiration fra særudstillingerne Dyr i kunsten og Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik. På kurset vil der være mulighed for at arbejde både skulpturelt og malerisk – inspireret af værkerne på museet og udstillingernes tematikker. Kunstskolen løber over otte onsdage fra den 30. september til den 25. november med pause i uge 42. Billedkunstner Charlotte Bergmann Johansen er underviser.
Læs mere |
|
|
Kunstskole i efterårsferien Den 13.-16. oktober kl. 10-14 Efterårsferien byder på et intensivt ugeforløb med inspiration fra særudstillingerne Dyr i kunsten og Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik. Kunstskolens deltagere får mulighed for at arbejde med forskellige typer af materialer, som bruges til at skabe egne værker og undersøgelser i værkstedet. Charlotte Bergmann Johansen er underviser.
Læs mere |
|
|
Månedstilbud i ARKEN CAFÉ Køb en to-retters menu onsdag aften og få et gratis månedstilbud eksklusivt for KLUB ARKEN. I september og oktober byder vi på brombærtærte med hvid chokolade.
Tilbuddet gælder for kortholder og op til fem gæster pr. medlemskab. Husk at bestille bord på tlf.: 51 67 02 23 eller e-mail: [email protected]
Som klubmedlem får du altid 10% rabat i ARKEN CAFÉ for op til seks personer.
Læs mere |
|
|
Kontakt KLUB ARKEN kan kontaktes tirs. - fredag kl. 10-13 på tlf. 70 20 60 22 eller e-mail: [email protected] |
|
|
| |
|