VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS MADHUS' NYHEDSBREV | |
Ældremaden får et løft i Roskilde Kommune Måltiderne skal være meningsgivende, maden skal produceres tæt på borgerne og tilberedes af lokale, økologiske råvarer.
Sådan lyder Roskilde Kommunes mål for de måltider, der serveres til de ældre på kommunens 9 plejecentre og 2 rehabiliteringsafdelinger. Derfor har køkken- og plejepersonale i kommunen været igennem et skræddersyet forløb i Københavns Madhus.
Læs mere om det skræddersyede kompenteforløb og hvordan det bidrager til at løfte maden og måltiderne i Roskilde Kommune her. | |
Madfællesskabet besøger øko-producenter på Lolland I slutning af marts drog Madfællesskabet til Lolland for at tale by-land-samarbejde med engagerede, lokale landmænd. Arrangementet handlede om Madfællesskabet - et samarbejde mellem Københavns Kommune, Lejre Kommune, Albertslund kommune, Region hovedstaden og Bornholms Regionskommune om at forsyne København med mange flere lokale og økologiske råvarer. Og vi håber, at Lolland vil være en del af fællesskabet. I løbet af aftenen blev vi bekræftet i, at mødet mellem land og by giver mere end god mening - og at vi har behov for hinanden! Du kan læse mere om Madfællesskabet og vores arbejde her. | |
Madkoloni Bornholm: Testklasserne er fundet! I begyndelsen af marts søgte vi to testklasser, der havde lyst til at sætte både madmod, råvarer og hjerneceller i kog på Madkoloni Bornholm.
I alt 12 klasser fra 10 københavnske folkeskoler ansøgte om at komme på madlejrskole. Og nu har vi fundet de to klasser, der skal med på en rejse ind i madens univers. Læs om Madkoloni Bornholm og se hvem de heldige skoleklasser er her. | |
Historisk løft til ældremaden I starten af april kunne Sundheds- og Ældreministeriet fortælle, at 65 kommuner har søgt om cirka 300 mio. kr. fra den såkaldte køkkenpulje til at forbedre og forny køkkener på plejehjem og dermed give de ældre bedre madoplevelser.
I den anledning har direktør i Købehavns Madhus, Anne-Birgitte Agger, skrevet et indlæg hvor hun slår et slag for, at vi nu har muligheden for at bryde ældremadskomplekset - og at bolden ligger hos kommunerne. Læs indlægget her. | |
Danmark Spiser Sammen: Kom til fællesspisning på Nørrebro Tag naboen, kæresten, vennerne, ungerne og bedsteforældrene under armen og vær med til fællesspisning på Nørrebro den 25. april.
Sammen med Send Flere Krydderier laver vi nemlig langbordsmiddag under Danmark Spiser Sammen. Formålet er at gøre det lettere at møde nye mennesker og at invitere til samvær og fællesskab. Middagen bliver derfor serveret på fade, og man er velkommen til at blive hængende efter maden og nyde et glas vin, kaffe og hvad man ellers har lyst til.
Billetterne koster 50 kr., og du kan læse mere om middagen og tilmelde dig og alle dem, du kender, her. | |
Opskrift: Brændenældesuppe med ramsløg og muslinger Spis ukrudt! I øjeblikket pibler skovbunde og grøfter med brændenælder og ramsløg. De spæde grønne blade er fyldt med næringsstoffer, og månedens opskrift er et godt eksempel på, at vores ukrudt kan mere end skabe ballade i haven. I denne måned får du en lækker opskrift på brændenældesuppe med ramsløg og muslinger. Velbekomme! | |
|
|