Hvad nu hvis personer med helbredsmæssige udfordringer kan få mere at vide om, hvad der er godt og dårligt at spise og drikke for lige netop dem?
Some of the articles in this newsletter can also be found on the English UCPH FOOD homepage
View in browser
Fødevareforsker vil skabe datamodel for personlig kostpyramide
Vi har i mange år haft en fælles kostpyramide i Danmark, men vi er ikke ens, og hvad nu hvis personer med helbredsmæssige udfordringer kan få mere at vide om, hvad der er godt og dårligt at spise og drikke for lige netop dem? Forsker vil skabe en personificeret kostpyramide, der kender individet og kan hjælpe ved at sige: Go, stop eller genovervej i forhold til det du spiser og drikker.
Ny professor i bæredygtige fødevarer til Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD)
Den 1. januar 2022 byder vi velkommen til Marianne Thomsen, der er ansat som professor i bæredygtighedsanalyse, bæredygtig fødevareforarbejdning og -produktion.
Data Science-forskning vil skabe bedre sammenhæng mellem fødevarer og sundhed
Vi befinder os i en tid, hvor dataanalyse af både fødevarer og sundhed bliver billigere, hvilket giver nye muligheder for at skabe forskning til gavn for både den enkelte og samfundet. Avancerede analysemetoder kan potentielt hjælpe os med at skabe mere sundhed gennem fødevarer, og et forskerteam fra KU FOOD vil nu forsøge at skabe en personificeret kostpyramide til gavn for mennesker med inflammatorisk sygdom.
Naturlige tilsætningsstoffer understøtter klimavenlig fødevareproduktion
Ordet "tilsætningsstoffer" skurrer i ørerne pÃ¥ mange forbrugere – næsten 40 % af os forsøger at undgÃ¥ tilsætningsstoffer i maden. Derfor har forskerne i Ã¥revis jagtet mere naturlige tilsætningsstoffer. Københavns Universitet har udgivet en rapport, der gør status over universitetets forskning pÃ¥ dette omrÃ¥de. (Rapport til download)
Vi kan bedst lide opdrætslaks – sÃ¥ længe vi ikke ved hvad vi spiser
Vi danskere foretrækker smagen af både konventionelt og økologisk opdrættet røget laks over vildlaks. Det viser en blindsmagning udført af forskere på Københavns Universitet. Men så snart vi ved, hvor fisken kommer fra, bliver billedet vendt på hovedet.
Nyt forskningsprojekt vil udforske planternes egen metode til at frigøre frøproteiner
Forskere fra Københavns Universitet vil undersøge hvad planterne gør, når de skal udnytte deres proteiner til at spire. Hvis det lykkes, vil de potentielt kunne finde en mere bæredygtig metode til at trække fødevareproteiner ud af planter ved hjælp af enzymer.
Danskerne har nedsat kødforbruget - men vi halter efter de andre europæere
En ny stor undersøgelse af kødforbruget i Europa viser, at vi har fået mere smag for plantebaseret mad og sætter mindre kød til livs. Det gælder også Danmark. Dog halter danskerne efter alle øvrige lande i undersøgelsen.
Video: 30 års indsigt i mejeriforskning og -uddannelse på 15 minutter
Efter 29 års ansættelse som professor i mejeri mm. ved KU FOOD overgår Richard Ipsen til en stilling som professor emeritus. Se optagelsen af hans tale ved overgangsreceptionen d. 8 oktober her.
Danske børn er vilde med fisk, men spiser det alt for sjældent
Vores børn spiser under en tredjedel af den anbefalede mængde fisk. Men ifølge en ny undersøgelse af forskere fra Københavns Universitet skyldes det ikke, at børn ikke kan lide fisk - faktisk er de ret vilde med mad fra havet. Derfor bør forældre være opmærksomme på at få fisken frem på middagsbordet, lyder det fra forskerne bag.
Følg Copenhagen Plant Science Center på LinkedIn
KU FOOD samarbejder med Copenhagen Plant Science Center (CPSC), der samler planteforskere samt fremmer banebrydende ideer og viden med henblik på at skabe et bæredygtigt samfund. Mød CPSC på LinkedIn.
Udbredt tilstand i vagina kan måske lede til akut kejsersnit
En skæv sammensætning af bakterier i vagina hos gravide kvinder er forbundet med øget risiko for akut kejsersnit. Det viser et nyt studie udført af forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Dansk BørneAstma Center. Resultatet er ”ret overraskende” lyder det fra KU-forsker bag.
Du modtager dette nyhedsbrev fra Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) på Københavns Universitet. Du kan framelde dig nyhedsbrevet nedenfor. Redaktør: Journalist Lene Hundborg Koss,
[email protected]
For at besvare denne email skriv til
[email protected]
Blev nyhedsbrevet videresendt til dig af en ven? Tilmeld dig her.
Opdatér dine præferencer.
Afmeld nyhedsbrev.