Det er nemmere at være hård i tonen, når skærmen skærmer for reaktionen i den anden ende. Det oplever de yngste elever desværre også, når de færdes på sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram.
Selvom de ikke opfylder alderskravene på de sociale medier, så bruger mange af de yngste dem alligevel.
I anledning af at oktober er national cybersikkerhedsmåned, er det derfor oplagt at arbejde med digital dannelse – også med de yngste elever. Vi har netop udgivet et nyt forløb til indskolingen:
WiFive – det gode digitale fællesskab.
Forløbet handler om digital dannelse, sikkerhed, og hvordan man skal opføre sig på internettet, og det kan forhåbentlig være med til at danne grundlaget for et sundt digitalt fællesskab tidligt ved at tale ind i den virkelighed, eleverne står over for.
Forløbet er gratis og kræver kun et Unilogin.