Se denne mail i din browser

Nytårsforberedelserne bør starte nu

Er din hund eller kat usikker og bange for nytåret? Så kan det være en rigtig god ide at starte allerede nu inden fyrværkeriet går i gang med at støtte din hund eller kat. 
Adaptil og Feliway er signalstoffer, som er helt naturlige for dyrene og der hjælper med at skabe en følelse af tryghed i en situation, der ellers er forbundet med utryghed.
Signalstofferne kan fås både som en lille spray eller en diffusor til stikkontakten. Til hundene findes der også et halsbånd med en flot butterfly, så længe lager haves.
Vi giver 10% på Adaptil og Feliway til og med 30.12.2019
Læs vores gode råd til træning i nytåret og har du spørgsmål til hvordan I kommer bedst igennem nytåret, så spørg os endelig i skranken.
 

Videooptagelse til intern træning
Vi vil i den kommende tid have fokus på vores kommunikation med jer klienter og dertil vil vi gerne filme vores konsultationer, så vi kan lære af dem.
Du kan derfor opleve at få en mail inden din aftale hos os hvor vi spørger om lov til at måtte filme netop dit besøg hos os. Det er helt frivilligt at være med, men vi håber at mange giver os lov så vi kan bruge videoerne til at blive endnu bedre.
 


Julehilsen fra Gustaf
samt vores klinikkatte Aksel og Agnes
Julemåneden er over os.
En passende tid på året at se fremad og tænke nyt, og samtidig en tid, hvor vi gransker året der er gået og lærer af vore erfaringer. Fagligt opdaterer vi hele tiden vores viden og vores behandlinger af patienterne, men engang imellem skal vi også tænke på os selv og vores optræden.
Hvordan formidler vi budskaber og diagnoser til Jer – I betaler jo for patienterne og tager konklusioner på deres vegne sammen med os. Så I skal vide og forstå, hvad der sker. Det kræver træning af os at formidle det !!

Derfor vil I opleve – og nogle gange blive bedt om, at medvirke – denne træning i formidling. Ligeså vigtig er træningen i optræden i telefon, skranke og konsultation. Det er jo der I skal få tillid til os og falde for charmen! Vi har gjort det før og vi bliver hammergode hver gang.

Vore klinikkatte er dog ikke helt enige i vores begejstring over os selv! "Og I kalder Jer Cat Friendly Clinic" siger de, mens de ligger hulter til bulter i små bitte kurve og kasser i forsøget på, at finde fred til bare en lille smule hvile. "Husk på hele natten hopper vi jo ud og ind gennem kattelemmen for, at fange mus og kvalitetsmad, som supplement til den supersunde kattemad, vi trækkes med i hverdagen, men hvad sker der, vi bliver lagt i en lille fletkurv, eller på hovedet i en plastikbakke eller tværs henover dankort terminalen for at kontrollere koder bare for at nævne noget."

"Jamen er der da ingen grænser for, hvad vi skal udsættes for på skranken, når vi prøver at lukke et øje.
Og så skal vi også finde os i, at I piller ved os, og Jeres hunde snuser til os for ikke at tale om, hvad vi ellers bliver udsat for. Nej på vegne af klinikkattene må jeg sige: Nok er nok. Vi skal nok ligge pænt med Jeres Nissehuer den næste måned, og høre på larmen i venteværelset, men fra 2020 er der blæst til arbejdskamp. Vi vil have bedre arbejdsvilkår. Så må vi jo se hvor meget I har lært af Jeres supertræning, så I ikke bare charmerer kunderne, men også giver os klinikkatte værdige arbejdsforhold."

"Indtil da god og fornøjelig julemåned – og kom så med den nissehue."

Med ønsket om en glædelig jul 
Aksel, Agnes og Gustaf

 
Vi ønsker Jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Kommende arrangementer

Vandrende Vovser 29. december 2019
Hvalpeaften 22. januar 2020

Åbningstider i julen og nytåret

Mandag den 23.12 fra 8.00-18.00
Tirsdag den 24.12 LUKKET
Onsdag den 25.12 LUKKET
Torsdag den 26.12 LUKKET
Fredag den 27.12 fra 8.00-17.00
Lørdag den 28.12 fra 9.00-12.00
Mandag den 30.12 fra 8.00-18.00
Tirsdag den 31.12 LUKKET
Onsdag den 1.1 LUKKET
Torsdag den 2.1 fra 8.00-18.00

Udenfor normal åbningstid henviser vi til vagthavende dyrlæge som træffes på telefon 70221599
I år er det i juledagene vores egen Helle Johansen og Tvingstrup Dyreklinik
I nytåret er det Lund Dyreklinik
Vil du med ud at gå en tur søndag den 29. december 2019?
Vores hjemmeside
Find os på Facebook
Copyright © 2019 Bygholm Dyrehospital, All rights reserved.
You are receiving this email because you opted in via our website.

Vores oplysninger:
Bygholm Dyrehospital
Islandsvej 18
Horsens 8700
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre måden du modtager disse mails på?
Du kan opdatere dine præferencer eller framelde dig nyhedsbrevet her.

Email Marketing Powered by Mailchimp