View this email in your browser
NYHEDSBREV                                                                      MUSIK & FOREDRAG   // SEPTEMBER 2022

GOLDEN DAYS FESTIVAL
HJERTETS DRONNING:
MOGENS DAHL KAMMERKOR

8. SEPTEMBER, KL. 20.00 I MOGENS DAHL KONCERTSAL

På vor frue dag, dagen for Jomfru Marias fødsel, byder Mogens Dahl Kammerkor velkommen til en koncert dedikeret til fantasien, forestillingen og idealet om hjertets dronning. 





 

HJERTETS DRONNING – hun er i vores drømme og håb med sin styrke og kraft. Som Goethe konkluderede til allersidst i sit store værk om Faust: Det evigt-kvindelige drager os op. Der ligger heri en fantasi om det kvindelige som en slags oppebærende kraft i tilværelsen. En sammenhængskraft i universet, henover mændenes ørkesløse kategorier og grænsedragninger. En ny, mere sensitiv og sansestærk verdensorden.

Forestillinger om en slags kvindelig idealitet er aldrig uproblematiske. Men fantasien om hjertets dronning har måske særlig i musikken en lys side, idet den er en uudslukkelig inspiration til udødelige værker af universel skønhed.

Ved aftenens koncert ønsker Mogens Dahl Kammerkor at give sig hen i denne fantasi – en længsel, en inderlighed, en feminin orden, en skaberkraft. 

Koncerten er en del af årets Golden Days Festival, som varer fra d. 2-18. september. 


Medvirkende Mogens Dahl Kammerkor

Program

César Geoffray
Triptyque Marial

Per Gunnar Petersson
An anonymous Nun´s Prayer

Claude Debussy
Trois Chansons

Lars Johan Werle
Sonetto Trentacinque

Claudio Monteverdi
Sestina

Sven-David Sandström
Seventeenth Century Nun´s Prayer

 

LÆS MERE OG KØB DIN BILLET

Næste koncert:
SITKOVETSKY TRIO

26. SEPTEMBER, KL. 20.00 I MOGENS DAHL KONCERTSAL
 

Sitkovetsky Trio har allerede på få år siden 2014 etableret sig som en helt enestående klavertrio med sensationelle optrædener i de førende koncertsale rundt om i verden. Deres tankevækkende og engagerede tilgang har givet ensemblet kritikerros og invitationer til blandt mange andre Amsterdam Concertgebouw, Frankfurt Alte Oper, Palais des Beaux Arts, Musée du Louvre, l'Auditori Barcelona, Wigmore Hall og Lincoln Center New York for blot at nævne nogle få. Og nu er vi stolte over at få dem på besøg i Mogens Dahl Koncertsal.

Aftenens koncert byder b.la. på spændende ny musik af den spektakulære komponist Sam Perkins – ja titlen ”Freakshow” siger i virkeligheden ret meget om musikken, hvor publikummet møder allskens musikalske vanskabninger, fra skeletter til tohovedet ugler, opført med en intensitet og virtuøs spilteknik, som kun en trio i verdensformat kan mestre. 


Medvirkende
Violin: Alexander Sitkovetsky
Piano: Wu Qian
Cello: Isang Enders

Program

Sam Perkins (f. 1961)

Freakshow

Maurice Ravel (1875-1937)
Trio for Violin, Cello og Klaver i A-mol

      I. Modére
      II. Pantoum. Assez vif
      III. Passacaille. Trés large
      IV. Finale. Animé

Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Allegretto i Bb for Violin, Cello og Klaver, W.o.O. 39

Dmitri Shostakovich (1906-1975)
Klaver Trio No. 2 i E-mol, Op. 67

      I. Andante – Moderato
      II. Allegro con brio
      III. Largo
      IV. Allegretto – Adagio

 

LÆS MERE OG KØB DIN BILLET

HUSK AT DU KAN BOOKE KONCERTSALEN TIL KONFERENCER, MØDER, FESTER OG EVENTS.

GIV OS ET RING ELLER KONTAKT OS PR. E-MAIL OG HØR OM MULIGHEDERNE.

7023 0082 / [email protected]

Facebook
Website
LinkedIn
Instagram
YouTube
Copyright © 2022 Mogens Dahl Koncertsal, All rights reserved.
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du tidligere har tilmeldt dig vores nyhedsbrevsliste.

Our address is:
Mogens Dahl Koncertsal
Snorregade 22
København S 2300
Denmark

Add us to your address book


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.