Frivilligområdet og civilsamfundet får i stigende grad politisk opmærksomhed. Der er mere og mere behov for, at vi på tværs af kommune og civilsamfund samarbejder om velfærden og især de mange borgere, som har brug for en håndsrækning. Derfor arrangerer Frivilligcenter Aarhus i forbindelse med kommunalvalget en række temamøder, hvor kandidaterne til kommunalvalget får muligheden for at blive klogere på det frivillige sociale område og møde nogle af de mange frivillige og borgere, som deltager i de frivillige fællesskaber. Udover kandidater inviteres bredt ud i foreningslivet – alle med interesse er velkomne til at komme og møde politikerne og drøfte temaerne. Viden i virkeligheden: ensomhed & fællesskaber Tirsdag d. 28. sep. 2021 kl. 15-18 Flere og flere føler sig ensomme – og coronakrisen har aktualiseret problematikken. Deltag i temamødet og bliv klogere på de frivillige foreningers kæmpe betydning i forhold til at forebygge og afhjælpe ensomhed. Der er fællesskaber for alle – uanset alder og baggrund. Programmet faciliteres af Thomas Unterschlag, og du kan møde bl.a. Vi-Senior, Røde Kors, Kirkens Korshær, Ventilen og Glæden. Læs mere og tilmeld dig her. Viden i virkeligheden: livskriser - Torsdag d. 7. okt. 2021 kl. 15-18 Vi kan alle blive ramt – af skilsmisse, stress, depression, arbejdsløshed, sorg og meget andet. Deltag i dette temamøde for at høre om foreningernes forebyggende og afhjælpende arbejde, og de mange muligheder for hjælp og støtte igennem svære perioder. Programmet faciliteres af Jan Schouby, og du kan møde bl.a. Mandecentret, Gallo Kriserådgivning, Folkekirkens Sociale arbejde, Powerjob Midt og vores egen Selvhjælpsindsats. Læs mere og tilmeld dig her. Viden i virkeligheden: unge - Onsdag d. 13. okt. 2021 kl. 15-18 Mange unge mistrives, f.eks. på studiet eller pga. ensomhed. Andre har handicap, er hjemløse eller har andre udfordringer. Til temamødet stiller vi spørgsmålet: Hvad kan vi i fællesskab gør for at hjælpe dem? Programmet faciliteres af Torben Dreier, og du kan møde bl.a. Bindeleddet, HUSRUM, SUMH og Headspace. Læs mere og tilmeld dig her. |