Frivilligcenter Aarhus fejrer 25 års jubilæum Lokale FrivilligBørs bliver afholdt i Lystrup Foreningsundersøgelse Aarhus som Europæisk Frivillighovedstad Idéer og input fra Husmødet Frivilligcenter Aarhus Open By Night Deltagerbudgetter - din idé kan stadig nå at komme med! Vi har været på tour med F-vitaminerne Den årlige lokalebooking
Frivilligcenter Aarhus fylder 25 år
I 2017 er det 25 år siden, Frivilligcenter Aarhus første gang slog dørene op for frivillige sociale foreninger i Aarhus. Det vil vi fejre med en fotokonkurrence, der skal vise mangfoldigheden og glæden i det frivillige arbejde i Aarhus.
Fotokonkurrencen skydes i gang med en foto-workshop for medlemsforeningerne d. 21/11. Her får vi besøg af mangeårig cheffotograf fra Stiften Kim Haugaard, som har over 30 års erfaring med at fortælle historier gennem billeder. Han vil vise, hvordan I kan arbejde med at indfange jeres forenings arbejde og værdier i billeder.
Fotokonkurrencen afsluttes med en fernisering, hvor billederne blive vist frem for offentligheden, og vinderne vil få deres billeder med hjem. Vi kan ikke løfte sløret mere for den del endnu, men vi lover, at det bliver en festlig dag.
Datoer, betingelser og præmier for konkurrencen bliver meldt ud i en separat mail senere i oktober, men hvis din forening gerne vil deltage i fotoworkshoppen, kan I allerede nu tilmelde jer til Josefine på [email protected].
FrivilligBørs Lystrup
D. 7/11 afholder Frivilligcenter Aarhus i samarbejde med Lystrup, Elsted, Elev Fællesråd en lokal FrivilligBørs i Lystrup. Børsen har samme form som de store FrivilligBørser, vi har afholdt de sidste to år på Godsbanen, men har fokus på virksomheder, foreninger og institutioner i Lystrup.
Som noget nyt inviterer vi denne gang alle typer foreninger med, og ikke blot frivillige sociale foreninger, og vi er spændte på at se, hvilke samarbejder der kommer ud af det. Hvis din forening har aktiviteter eller en særlig forbindelse til Lystrup, er I meget velkomne til at deltage, og I kan kontakte Josefine på på [email protected] for mere information.
Foreningsundersøgelse
På Frivilligcenter Aarhus vil vi gerne gøre det bedste for vores medlemmer. Alle foreninger vil derfor blive kontaktet i løbet af efteråret af Anne fra vores kontor. Hun vil bl.a. spørge ind til foreningens behov, jeres ønsker til os og sørge for ,at vi har de korrekte kontaktoplysninger, så vi også fremadrettet kan yde den bedst mulige service for alle vores foreninger.
Undersøgelsen starter i uge 43 og består af et 5-10 min. langt telefoninterview. Har I spørgsmål til undersøgelsen, eller vil I være på forkant og tage kontakten til os, så ring til frivilligcentret på tlf. 60 24 52 66 og spørg efter Anne.
Aarhus som Europæisk Frivillighovedstad
2018 nærmer sig med hastige skridt, og Aarhus bliver dermed europæisk frivillighovedstad. Men hvad betyder det egentlig?
Kort fortalt er der to overordnede formål med Frivillighovedstaden: - At fejre, synliggøre og anerkende frivilligheden - At tænke nyt og styrke dialogen om samarbejder mellem myndigheder og borgere
Helt konkret er der på nuværende tidspunkt kun tre faste ting på programmet: en stor åbningsbegivenhed i januar, Folkets Møde for Frivillighed i september og en afslutningsbegivenhed. Resten er borgere, frivillige, foreninger og alle andre interesserede i fuld gang med at definere og planlægge - og du og din forening kan sagtens nå at være med. Frivillighovedstadsåret bygger i høj grad på det eksisterende engagement i byen, og det skal sikres, at frivillighovedstadens indhold bliver skabt nedefra. Herfra opfordrer vi alle til at engagere sig og bidrage til, at 2018 står i frivillighedens tegn.
Til Stort Husmøde d. 29/09 fik vi en masse gode ideer til, hvordan vi kan gøre Frivilligcenter Aarhus til et endnu bedre sted for jer foreninger. Nogle af ideerne er vi allerede gået i gang med at implementere, og andre skal lige udvikles lidt mere, inden vi kan komme i gang med dem.
I den lettere ende var der ønske om bedre skiltning ved opvaskemaskinen og ”aftenåbent” på Frivilligcenteret. Begge disse forslag bliver implementeret med det samme.
Der var også flere ønsker om formelle og uformelle netværksaktiviteter, hvor foreningerne kan lære hinanden bedre at kende og få ny viden og faglig sparring. Vi arbejde hen over efteråret på højtryk på at sammensætte et aktivitetsprogram, der giver jer mulighed for det. Et af de første skridt er den foreningsundersøgelse, vi sætter i gang nu. Vi håber på at kunne melde forårets program ud inden jul.
Frivilligcenter Aarhus Open By Night
Rådmand Thomas Medom har dette efterår afsat 200.000 kroner til Deltagerbudgetter med henblik på at styrke medborgerskabet i Aarhus.
Borgere i Aarhus Kommune har derfor nu muligheden for at søge om op mod 25.000 kroner til deres projekt/initiativ. Det eneste krav er, at det skal styrke medborgerskabet i Aarhus. For mere information, se følgende link: http://www.aarhus.dk/deltagerbudget
Der er allerede blevet modtaget en række ansøgninger til denne rundes Deltagerbudgetter, men der er blevet besluttet at give endnu flere ildsjæle med en god idé chancen for at styrke medborgerskabet i Aarhus Kommune. Ansøgningsfristen for Deltagerbudgetter bliver derfor udskudt til søndag d. 22 oktober.
På tour med F-vitaminer
I september har Frivilligcenter Aarhus delt over 70 kg slik ud til mere end 600 aarhusianere som F-vitaminer ved studiestartsmesse og til Frivillig Fredag. Når vi uddeler F-vitaminer, taler vi med folk om de gavnlige virkninger, man kan få af frivilligt arbejde: f.eks. glæde, netværk, erfaring og overskud. Og vi opfordrer folk til selv at blive frivillige. Til Frivillig Fredag havde vi en række foreninger med, som uddelte F-vitaminerne sammen med os på DOKK1, Street Food og Rådhuspladsen. Vi havde også besøg af Kristian Würtz, Rådmand for Teknik og Miljø, som hjalp med at dele vitaminerne ud.
Lokalebooking 2018
Lige om lidt går vi i gang med den store årlige lokalebooking for vores husbrugere, hvor foreningerne kan få faste bookinger af lokaler til deres aktiviteter i 2018. Er din forening husbruger hos Frivilligcenter Aarhus, kan I forvente i uge 42 at få en mail om den årlige lokalebooking. For at komme med i uddelingen af lokaler, skal vi have jeres ønsker senest d. 16. november. Er din forening ikke husbruger hos Frivilligcenter Aarhus men er interesseret i at høre om muligheden for at kunne låne vores lokaler, må I gerne tage kontakt til os på [email protected]