En ny portal over sociale tilbud i Aarhus Kommune bliver udviklet i starten af 2021 i samarbejde mellem Frivilligcenter Aarhus og Aarhus Kommune - og vi vil gerne have jeres feedback, og inviterer jer derfor til at deltage på et af de to brugergruppemøder onsdag d. 17. marts.
Den nye social portal vil skabe overblik over frivillige sociale og sundhedsrettede foreningstilbud samt åbne og gratis kommunale tilbud og gøre dem let tilgængelige. Oversigten henvender sig til borgere, som står i svære situationer og søger hjælp og støtte fra foreningerne samt pårørende, foreninger eller kommunens ansatte, sagsbehandlere og andre fagfolk, som kan have brug for at henvise borgere til frivillige sociale tilbud. Målet for oversigten er at gøre det nemt at finde tilbud, som passer til den enkeltes behov og situation.
Vi søger feedback fra frivillige sociale foreninger/organisationer Det er rigtigt vigtigt for os, at portalen kommer til at fungere godt for de foreninger og organisationer, som kan have tilbud på portalen. Den skal være nemt at bruge så I kan øge kendskabet til jeres gode tilbud, få flere henvendelser og evt. finde mulige samarbejdspartnere. Derfor vil vi gerne inddrage jer nu og få noget feedback mens vi er i gang med at udvikle portalen.
Møde for feedback fra foreninger/organisationer, der kommer til at fylde tilbud på portalen bliver afholdt onsdag d. 17. marts, kl. 13-14.30. Her vil vi vise portalen, som er under udvikling og I får mulighed for at give feedback og stille spørgsmål.
Hvis I er forening/organisation og gerne vil deltage i et møde for at give feedback ift. at have jeres tilbud på portalen,
kan I tilmelde jer til mødet d. 17. marts kl. 13-14.30 her. Vi søger feedback fra borgere og kommunale medarbejdere og evt. foreninger/organisationer Det er også vigtigt for os, at portalen kommer til at fungere godt for individer, som har brug for at søge relevante sociale tilbud. Portalen skal være nemt at bruge og give relevante resultater og de nødvendige oplysninger for, at man hurtigt kan danne et overblik over mulighederne og finde det tilbud, der bedst passer til situationen. Derfor vil vi gerne inddrage borgere og kommunale medarbejdere med borgerkontakt nu og få noget feedback mens vi er i gang med at udvikle portalen.
Møde for medarbejdere og borgere og evt. foreninger/organisationer, der kommer til at bruge portalen til at søge frem til tilbud bliver afholdt onsdag d. 17. marts, kl. 15-16.30. Her vil vi vise portalen, som er under udvikling og I får mulighed for at give feedback og stille spørgsmål.
Hvis I er forening/organisation og gerne vil deltage i et møde for at give feedback ift. brug af portalen til at søge tilbud,
kan I tilmelde jer til mødet d. 17. marts kl. 15-16.30 her.