NYHEDSBREV / 2 MARTS 2018 /



 

VELKOMMEN TIL FERNISERING 
TORSDAG 22. MARTS 2018 kl. 16-18

Syv billedkunstnere fra Nordjyllands Kunstnerværksted viser nye, stedspecifikke værker i Kunsthal NORD. Kom til åbningen af FRA NIVEAU 5 TIL 3  og grib chancen for at få en hyggelig snak med de lokale kunstnere om deres kunstneriske praksis og eventuelle udfordringer med at arbejde som kunstner i Nordjylland.  

Vi glæder os til at se dig. Vi serverer vin, dåseøl og sodavand. 
Åbningstale kl. 16 af Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal NORD

LINE-UP: Alexander Holm Dremstrup Nielsen, Camilla Hieronymus, Karen Brøgger, Nick Griffin, Paula Kaniewska, Sara Arenfeldt, Søren V. Byrial

Hent invitation som PDF her.



FRA NIVEAU 5 TIL 3
23. MARTS – 15. APRIL 2018

Alexander Holm Dremstrup Nielsen, Camilla Hieronymus, Karen Brøgger, Nick Griffin, Paula Kaniewska, Sara Arenfeldt, Søren V. Byrial

FRA NIVEAU 5 TIL 3 er en udstilling med nye værker skabt af syv billedkunstnere, der alle er tilknyttet Nordjyllands Kunstnerværksted. De er inviteret til at producere værker, der enten er skabt til, eller tænkt ind i, Kunsthal NORDs særlige rammer.

“Som platform for den aktuelle nutidskunst producerer Kunsthal NORD udstillinger med nogle af landets mest anerkendte og professionelle billedkunstnere. Men en gang imellem vender vi os nysgerrigt mod den lokale kunstscene for at tilbyde mere uprøvede talenter uvurderlig erfaring og ny inspiration”, siger Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal NORD.

Udstillingen er støttet af Aalborg Kommune og KulturKANtens Ud-over-kanten-pulje. 

Læs mere: Fra niveau 5 til 3



HAR DU SET CAMOUFLAGE?

Ingen tvivl om, at Ivan Andersens aktuelle udstilling Camouflage bedst ses i virkeligheden. Men har du ikke mulighed for at komme til Kunsthal NORD, og opleve den spektakulære og publikumsinddragende udstilling inden 22. april, kan du både se en videodokumentation af udstillingen og et interview med kunstneren her:

             

Har du brug for pressemateriale? - følg dette link.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond og Aalborg Kommune.



NYT VÆRK I VORES SATELLIT PÅ STATIONEN

I Kunsthal NORDs satellit S1 på Aalborg Banegård viser vi skiftende udstillinger af danske og internationale kunstnere i 2018. Netop nu viser vi skulpturen 'Bodyscape / Bodysurfacegarden', der er skabt af Morten Stræde - en af landets mest anerkendte billedhuggere. 
Værket består af 1,81 m2 rødt uldfilt, der akkurat svarer til hudens overfladeareal på et gennemsnitligt menneske.

Læs mere: S1 - Morten Stræde



ARTIST EXERCISES – SIDSTE DAG 11. MARTS
ARTIST' EXERCISES: KREATIV WORKSHOP FOR ALLE

I efteråret 2017 har en række skoleklasser i Nordjylland enten været på besøg i Kunsthal NORD eller haft besøg af os for at deltage i undervisning baseret på internationale, yngre kunstneres eksperimenterende øvelser. På udstillingen Artist’ Exercises kan man nu opleve nogle af resultaterne af elevernes tankevækkende eksperimenter. 

Besøgende kan også selv forsøge at gennemføre et par øvelser, som f.eks. at tegne ’halvblinde’ portrætter af andre gæster, gå på skrøbelige lerfliser gennem græs eller skabe farvede cirkler efter tyve minutters guidet meditation.

Læs mere: Artist Exercises

For omvisninger, kunstsaloner og flere tilbud tjek kunsthalnord.dk.

Åbningstider:
tirsdag - søndag: 11:00 - 17:00  
onsdag: 11:00 - 19:00

 


Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · 9000 Aalborg · Tlf: 9982 4125 ·info@kunsthalnord.dk  · www.kunsthalnord.dk ·  







This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · Aalborg 9000 · Denmark

Email Marketing Powered by MailChimp