Ny leder, sommerlukning, husmøde & mere
View this email in your browser
Facebook
Facebook
Email
Email
Web
Web

I dette nyhedsbrev kan du læse om:


Hanne Sandhoff Degn er ny leder af Frivilligcenter Aarhus
Vi holder sommerlukket i juli
Alle medlemsforeninger samles til husmøde 7. september

Tak for FrivilligBørs 2017
 Velkommen til Josefine 
Tag del i frivilligheden
Frivillighovedstad 2018


Hanne Sandhoff Degn er ny leder af Frivilligcenter Aarhus

Hanne har skrevet en lille hilsen for at præsentere sig til jer:
 
Jeg starter til august som leder af Frivilligcenter Aarhus, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg har beskæftiget mig med frivillighed og socialt udviklingsarbejde hele mit arbejdsliv - og det er ikke nogen tilfældighed. Jeg tror på, at det frivillige sociale arbejde kan bidrage med noget helt unikt, og at der er et stort potentiale i at inddrage og udvikle foreningsliv og civilsamfund. Derfor har jeg også selv været involveret i en frygtelig masse frivilligt arbejde, som - mellem os - nok har lært mig lige så meget som de antropologiske studier på Aarhus Universitet. Efter studierne emigrerede jeg til København, hvor jeg bl.a. har arbejdet som leder af et frivilligcenter og et større boligsocialt projekt. Nu er det dog på tide at vende hjem til Smilets By. Fra den 1. august kan jeg findes på Frivilligcenteret - hvor man altid er meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en snak. Jeg glæder mig til alle de gode samarbejder, og ikke mindst til at møde jer!

Bestyrelsen inviterer til velkomstreception for Hanne den 7. september kl. 15-17
Frivilligcenter Aarhus holder Sommerlukket i juli

Sekretariatet holder lukket i hele juli måned. 

Dvs. fra fredag d. 30 juni og tilbage igen tirsdag d. 1. august kl. 10.

Alle medlemsforeninger samles til husmøde
7. september

Frivilligcenteret er jeres hus. På husmødet torsdag den 7. september kl. 17-19 skal vi i en sjov proces snakke om, hvordan det skal være at komme her i huset og hvordan her skal se ud. Vi forventer at se 1 repræsentant fra hver forening, så sæt kryds i kalenderen nu. Der kommer en invitation efter sommerferien.
Tak for en fantastisk FrivilligBørs Aarhus 2017!
 
Frivilligcenter Aarhus og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse afholdt FrivilligBørs Aarhus 2017 den 23. maj, hvor 72 af Aarhus' virksomheder, institutioner og foreninger deltog og indgik 105 aftaler om udveksling af ressourcer.

På børsen blev der byttet oplæg, viden og lokaler og indgået en masse kaffeaftaler, der forhåbentlig leder til spændende samarbejder, og vi håber dermed, at FrivilligBørsen er med til at styrke det aktive medborgerskab ved at udvikle de lokale fællesskaber.

Vi er nu i gang med at evaluere FrivilligBørs Aarhus 2017, og har en masse spændende ting på tegnebrætter for 2018. Hvis du vil være med som partner, deltager eller frivillig er du mere end velkommen til at kontakte os allerede nu på [email protected]
Velkommen til Josefine!

Josefine Aggeboe er nu startet som projektkoordinator hos Frivilligcenter Aarhus i et barselsvikariat. Hun kommer til at arbejde primært med FrivilligBørs og et nyopstartet projekt om virksomhedssamarbejde. Næste gang du kommer forbi sekretariatet, så husk at hilse på Josefine.
Tag del i frivilligheden
Frivilligcenter Aarhus og Fonden Aarhus 2017 har i foråret samarbejdet omkring forløbet ”Tag del i frivilligheden”, der introducerer sårbare unge til frivillige fællesskaber. I løbet af en måned fik deltagerne en masse sjove oplevelser som aktive ifm. Europæisk Kulturhovedstad Aarhus2017. F.eks. blev der danset, solgt kaffe, bygget legepladser, foldet brochurer, vist turister rundt og ikke mindst hjulpet til på Moesgaard Museum under Røde Orm. Deltagerne var selv med til at vælge opgaverne, som altid foregik i hold eller sammen med en frivilligmakker – og flere af dem er fortsat som frivillige efter forløbets afslutning. Alt i alt en stor succes, som vi gentager til efteråret!

Kender du nogle unge (f.eks. i din forening), der da også skal have muligheden for at afprøve frivillighed, så kontakt konsulent Mia Louise Justesen på 6126 7271 / [email protected] og hør mere om næste forløb med opstart til efteråret.  
Frivillighovedstad 2018
 
Aarhus er frivillighovedstad i 2018, og planlægningen er i skudt igang. Vil du og din forening også være med til at præge det næste år, så deltag i de 7 stormøder, som Frivillighovedstad 2018 inviterer til i slutningen af august. Datoerne bliver slået op på facebook, hvor du også kan følg med for mere information: 
www.facebook.com/frivillig2018/

 

Projekter

Projekt Frivillig 
Følgeven Aarhus

En Dag For En Sag
FrivilligBørs
FrivilligBørs
Copyright © 2017 Frivilligcenter Aarhus, Alle rettigheder forbeholdt 
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig Frivilligcenter Aarhus' nyhedsbrev eller deltaget i et af vores arrangementer.

Kontakt oplysninger:
Frivilligcenter Aarhus 
Grønnegade 80
8000 Aarhus C

Tlf.: 60 245 266

Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet     Opdater dine oplysninger 

Email Marketing Powered by MailChimp