Ny Playmaker for innovation og iværksætteri HER Malene Rosenborg er pr. 1. juli ansat som playmaker for innovation og iværksætteri. I sin hverdag skal Malene skabe bro mellem erhvervsliv og skoler/uddannelses-institutioner, ligesom hun skaber bro mellem etablerede og nystartede virksomheder. Hun arbejder for en åben videnkultur i Haderslev Kommune, hvor viden deles og idéer opstår på tværs af mennesker. Den nye iværksætterkultur vil Malene skabe i samarbejde med Marianne Toftegaard Poulsen, som har arbejdet med innovation og iværksætteri i mange år og er blevet tilknyttet som konsulent på projektet. Med en baggrund i oplevelsesøkonomi og forretningsudvikling stiller Malene skarpt på de udfordringer og muligheder virksomheder møder på markedet og i deres forretningsudvikling. Hun ser muligheder frem for begrænsninger, og er god til at skabe værdi for virksomheden og deres kunder. Malene kan kontaktes på [email protected] eller på 5129 0148. |