Laden...
| ||||
Nyhedsmail Marts 2017 | ||||
Kære JohnForåret er i luften og det giver en masse god energi. Det udmønter sig også i en masse tango på Sydfyn, hvor mange i tangomiljøet byder ind med gode ideer. Undervisning I forlængelse af de introduktionsforløb, vi har haft i Faaborg og V. Skerninge, starter vi et begynderforløb på 6 gange på V. Skerninge Friskole, som tager udgangspunkt i, at man har stiftet bekendtskab med basisfirkant samt forlæns og baglæns ochos. På forløbet vil vi gå endnu mere i dybden med teknik og introducere giros mm. Opstart er mandag d. 20. marts kl. 18:30-20:00 med efterfølgende practica, hvor vi er rundt og have fingrene i alle, hvor vi danser med dem og tilretter diverse småting. Pris er 570,00 pr. person. Tilmelding til mig - [email protected] - 2464 4257 Weekendkursus Som noget nyt vil Morten og jeg lave et weekendkursus for helt nybegyndere. Jeg selv lærte tangoen at kende til sådan et arrangement, som jeg faktisk meget modvilligt havde sagt ja til at deltage i. Men efter sådan ca. 10-15 minutter var jeg ganske solgt. Så vi vil se, om vi kan gentage den succes og give en masse nye en god oplevelse, hvor de rigtigt kan få lov at nørde og få essensen af tangoen ind under huden. Datoen er sat til weekenden d. 8.-9. april, hvor vi fra 13-17 begge dage inkl. pauser vil invitere til et intenst begynderforløb. Stedet er på V. Skerninge Friskole, Nyvej 7, 5762 V. Skerninge. Om lørdagen er der tangobal i Svendborg i Frøken Annas Tangopavillon, hvor de nye vil få muligheden for at møde tangoen i det rette element, som jo er ude på dansestederne. Pris er 495,00 pr. person Tilmelding til mig - [email protected] - 2464 4257 Frøken Anna I weekenden d. 24.-26. marts arrangerer Frøken Anna workshops med Diego og Natalia. Lørdag aften er der milonga. Arrangementer foregår både i Svendborg og Ollerup. Se nærmere på facebook eller kontakt Jørgen Christoffersen 2761 0773. Sydfyn on the roadMette Sørensen fra Tango Sydfyn har fået fingrene i et fantastisk tilbud. D. 6. maj er der stor gallamilonga i Middelfart på Kulturøen, hvor de får besøg af et stort tangoorkester fra Madrid. I den forbindelse har Mette hyret en luxusbus til at køre fra Svendborg til Middelfart og retur. Der vil være mulighed for opsamling på ruten. I bussen er der gratis kaffe, lædersæder, loungeområde og ildsted samt ægte tæpper og klaver. I baren kan man købe drikkevarer, hvor der også er et dejligt forfriskende fadølsanlæg. Mette vil sørge for at lave empanadas, som kan købes for billige penge på turen.Har du lyst til at komme med på denne fælles bustransport i luxusklassen, så du ikke skal tænke på at have energi til at køre hele vejen hjem fra Middelfart efter at have danset igennem. Det bliver vanvittig hyggeligt. Skynd dig at melde dig til. Det er først til mølle princippet - og jeg kan sige så meget, at Mette, Morten og jeg har sat os på de første 3 pladser, og der er ca. 25 pladser. Se de vedhæftede fotos :) Der vil være afgang kl. 18:00 i Svendborg, og bussen kører hjem igen kl. 23:45. Pris 200 kr tur/ retur. Tilmelding via sms til Mette Sørensen. Betaling med mobilepay - 2062 4289 Vi ses - måske allerede på torsdag til Morbror Tage ;) Trine Bjørnild | ||||
Copyright © 2012 Bailaeltango.dk · Afmeld nyhedsbrev? Afmeld | ||||
Laden...
Laden...