Hyggenykkelig efterårsferie med Yggenykkerne Mere kæphesteworkshop // Observatoriet åbner for sæson |
|
Foredrag og kæphesteværksted 300-året for zarens besøg i Rundetaarn markeres 1. - 14. oktober med jubilæumsaktiviteter for både store og små. Den 1. oktober 1716 red Peter den Store op gennem Rundetaarns Sneglegang, og siden har zarens besøg været en af de mest omtalte historier om tårnet. Den forgangne weekend lavede nærved 100 børn sin egen kæphest, og gjorde zaren kunsten efter ved at laveen kæphest af genbrugsmaterialer, godt hjulpet på vej af kunstner Thomas Dambo og hans team. Vi åbner værkstedet igen den kommende lørdag og søndag. Jubilæumsfestivalens sidste foredrag finder sted tirsdag den 11. oktober, hvor temaet er transportformer i Sneglegangen med særåbning i Observatoriet, Læs det fulde program Køb billetter til foredrag | Kulturnat Kulturnat 14.oktober kl. 18-24 Entré: Kun med kulturpas Kulturnatten 2016 byder på ARTLAB for publikum i udstillingen DIMENSION, stjernekig og interaktiv skulpturkoncert. Vi sælger Kulturpas. Program i Rundetaarn Læs om Kulturnatten | Zaren til hest Denne uges historie på rundetaarn.1642.dk Naturligvis var denne uges udgivelse den velkendte historie om russiske zar Peter den Store, som for 300 år siden red op til hest, og efterlod en myte, der i århundreder efter stadig genfortælles ude i Sneglegangen. Bliv klog på hvad der egentlig skete den oktoberdag i 1716. | Observatoriet åbner for vintersæsonen 17. - 20. oktober kl. 18-21 Herefter hver tirsdag og onsdag Entré: 25kr. / 5kr. Efterårsferien betyder traditionen tro også begyndelsen på Observatoriets åbning i vinterhalvåret, hvor tårnets besøgende kan kigge stjerner i den store linsekikkert og i selskab med vores faste astronomer fra KAF, kan lære om himmelrummet tirsdage og onsdage kl. 18-21. Læs mere |
| Efterårsferie med Yggenykkerne Yggenykkerne indtager Rundetaarn 17. – 21. oktober kl. 13-16:30 Alm. entré 25kr / 5kr. I efterårsferien er der hyggenykke med yggenykkerne, når Rundetaarn åbner for en uge i selskab med de små fugleagtige væsner, der elsker småkager med chokoladestykker. Børn kan være med til bageworkshops og høre uddrag af den sjove historie, oplæst af forfatteren selv samt skuespiller Jannie Faurschou. Læs mere | Pop-up kunst DIMENSION Nyåbnet udstilling DIMENSION 1. oktober – 6. november Bibliotekssalen Entré: voksne 25kr / børn 5kr. Fri fortolkning: 124 anerkendte kunstnere er inviteret til at deltage i POP-UP kunstnersammenslutningen DIMENSION, hvor kunstnerne går i dialog med et værk fra kunstsamlingen ”Sydhavsmalerne fra 1930-40'erne”. Arbejdsmetoden er op til den enkelte kunstner, som tilføjer sit eget, nye værk til udstillingen i løbet af udstillingsperioden, og allerede nu er udstillingen tilført performance art, installation og maleri. Således vil opbygningen af udstillingen DIMENSION være en løbende proces, og hver dag skabes der noget nyt på udstillingen. I dag har Karen Land Hansen leveret sit værk ”Havlandskab / Naro-Tartaruga Turtle Bot UUV” i træsnit og collage, i dialog med F. Alsters værk "Hav og Bølger". Læs mere Mere om DIMENSION | Vi fortsætter indsamlingen af donationer til Museum of Broken Relationships Donér din ting fra et forlist kærlighedsforhold 8. september – 26. oktober Rundetaarn indsamler fortsat objekter, der skal være en del af den kommende Museum of Broken Relationships udstilling i Rundetaarn 19. november 2016 – 22. januar 2017. Indsamling af donationer til udstillingen Museum of Broken Relationships foregår i Rundetaarn og 4 andre steder i Danmark. Så er dit hjerte gået i tusind stykker og gemmer du stadig på netop den ting, som ikke vil lade dig glemme bruddet, er her endelig din chance for at give den et perfekt nyt hjem og blive en del af en global følelsesmæssig historie. Læs mere om hvordan du gør Læs om det prisvindende Museum of Broken Relationships i Zagreb
|
|