when the world becomes our body Kunstnerne Benjamin Skop og Amund Bentsen har skabt en udstilling, som rammer plet i en samtid af klima- og energimæssige udfordringer. Udstillingens fire storformats-videoværker udforsker det komplekse forhold mellem menneske og natur, og naturens rytme og tidslighed dikterer værkernes tilblivelse og udvikling. “when the world becomes our body” viser et sanseligt univers af billeder og lyd fra tidevandslandskabet, optaget i tidevandszonen på De Ydre Hebrider i Skotland. Til et besøg i udstillingen kan skoleklasser desuden downloade undervisningsmateriale her. Udstilling Bibliotekssalen Fra 24. september til 30. oktober Inkluderet i alm. entré |
|
| Rundetaarn interviewer kunstnerne Benjamin Skop og Amund Bentsen om "when the world becomes our body" |
|
Rockkoret i godt selskab To aftener gæster Rockkoret Rundetaarn i selskab med to kor, der sætter publikum på en musikalsk rejse af nyfortolkninger. Til den første koncert den 9. oktober fremføres en dobbelt korkoncert med det rytmiske a capella kor; Rockkoret og kammerkoret Laetitia Musica; et velsyngende københavnsk kammerkor med 24 sangere fordelt på 8 stemmer. Ved koncerten den 10. oktober består korkoncerten af de to rytmiske a capella kor; Rockkoret og Vocal Frostbite, sidstnævnte med 25 kvindelige sangere som synger nordisk populærmusik. Koncert 150kr./75kr. Bibliotekssalen Køb billet til den 9. oktober kl. 18.30 Køb billet til den 10. oktober kl. 19.30 |
|
Kulturnat Observatoriet er traditionen tro bemandet til at studere Saturn og Jupiter, og så er kunstnerne Benjamin Skop og Amund Bentsen til stede i udstillingen og guider publikum. For aftenens mindste gæster arrangeres en mission i tårnet med de syv eventyrlige prøver for børn. Der er kun adgang med Kulturpas på denne særlige aften, som siden 1993 har været et traditionelt startskud på skolernes efterårsferie. Rundetaarn sælger Kulturpas, som i år også findes i en digital version. Kulturnat Hele Rundetaarn og Trinitatis Kirke Fredag den 14. oktober kl. 18-24 Kun adgang med Kulturpas |
|
Stjernekig fra oven Oplev stjernekig fra oven når vi studerer himmelrummet fra Europas ældste fungerende observatorium hver tirsdag og onsdag hele vinterhalvåret. Sæsonen for stjernekig forløber fra oktober til og med marts, hvor du kan besøge Observatoriet og få et kik på himmellegemerne gennem den store linsekikkert, som kan forstørre 80-450 gange. Observatoriet vil være bemandet af vores dygtige astronomer, der står klar til at guide og besvare spørgsmål. Læs mere Stjernekig Observatoriet Tirsdag og onsdag fra 4. oktober til 29. marts kl. 18-21 Inkluderet i alm. entré |
|
Oplev delvis solformørkelse Årets første "Stjernekig og astronomiske samtaler" byder på solformørkelse og croissanter i passende halvmåne-form. Vi varmer op til dagens himmelkig med en samtale om solformørkelser ved astrofysiker Michael Linden-Vørnle. Solformørkelsen kan opleves fra vores bemandede observatorium mellem kl. 11 og 13.30, når vores astronomer guider til at se det særlige naturfænomen ved hjælp af et særligt filter på teleskopet. Solformørkelsen topper i København kl. 12.11 hvor 36 % af Solen er dækket af Månen og er slut kl. 13.17.
Stjernekig og astronomiske samtaler Forinden kan man blive meget klogere på den videnskabelige forklaring og betydning af solformørkelser, når vi inviterer til en astronomisk samtale for de morgenfriske. Astrofysiker Michale Linden-Vørnle udtaler om fænomenet: "Formørkelser er ret spektakulære, fordi vi typisk opfatter himlen som uforanderlig, og når der pludselig sker en formørkelse, får vi en oplevelse af, at naturen ændrer sig, og vi kan se ting, som vi ikke normalt får lov at opleve". Vi skal helt frem til marts 2025 før vi igen får lov at opleve en delvis solformørkelse i Danmark. Rundetaarn har flere astronomiske samtaler klar i rækken af det astronomiske efterårsprogram senere på sæsonen. Hold øje med programmet her. Delvis solformørkelse Observatoriet Tirsdag den 25. oktober kl. 10 -11 Køb billet: 80kr. inkl. croissant og morgenkaffe (Ønsker man kun at opleve solformørkelsen er det inkluderet i alm. entré 40kr. Arrangementerne gennemføres også i tilfælde af dårligt vejr, men ved regn kan Observatoriets kuppel ikke åbnes) Fotos: ESA / DTU / |
|
Nyt i butikken Butikken i Bibliotekssalen sælger et udvalg af unikke souvenirs, bøger, plakater og kort, samt kolde og varme drikke. Designer Helle Abild har skabt en række helt særlige souvenirs til Rundetaarn, og nu er der landet endnu en vare i serien; et viskestykke som findes i to udgaver. Sortimentet indeholder blandt andet også et sæt stabelbare krus, så man kan dele tårnet over en kop kaffe, en Rundetaarn termoflaske, muleposer og punge i forskellige farver samt krus med motiver af Caspar Finckes smedejernsgitter, der har indrammet tårnets platform siden 1643. Årskortholdere får 10 % på alt i butikken (ikke kommissionsvarer) samt én gratis kaffe. Årskort koster 150kr. |
|
|
|