Rundt om Månen Med objekter fra ind- og udland og gennem billeder, film, lyd og interaktivitet fortæller Dansk Selskab for Rumfartsforskning historien og videnskaben bag månemissionerne, fremtidsdrømmene og menneskets rejse til Månen. Den 20. juli 1969 landede de første mennesker på Månen. I 2019 markeres 50-året for denne bedrift i Rundetaarn med udstillingen “Rundt om Månen” som en del af Space Days 2019. Udstillingen er tilrettelagt i en række temaer som rumkapløbet, Apollo 11-missionen og planerne for at vende tilbage til Månen, og er en fortælling, der går 50 år tilbage i tiden og 50 år frem i tiden suppleret af et bredt program af foredrag og events. Allerede i morgen på åbningsdagen afholdes paneldiskussion med deltagelse af bl. a. den danske astronaut Andreas Mogensen. Læs mere Bibliotekssalen 5. oktober - 3. november 2019 Inkluderet i entré 25kr./5kr. |
|
Singing Down Memory Lane Koncert med Blaagaard Kammerkor byder på værker fra europæisk renæssance, Hartmann og Hindemith samt sange fra den danske sangskat, dirigeret af Erik Dynesen. Blaagaard Kammerkor er et klassisk kor med base i Kristkirken på Enghave Plads i København. Repertoiret strækker sig fra renæssance til nutid – både inden for den verdslige og kirkelige musik – med særlig vægt på a cappella-traditionen. Koret, der består af sangere i alderen 20-65 år, blev dannet i 1974 af dirigent Erik Dynesen og en gruppe studerende. På søndag synger koret værker og sange fra korets historie i anledning af deres 45 års jubilæum. Læs mere Bibliotekssalen Søndag d. 6. oktober kl. 19.00 Køb billet 60kr. |
|
Kulturnatten 2019 I Rundetaarn og Trinitatis Kirke vil denne aften byde på et særligt program, som i anledning af 50-året for månelandingen står i Månens tegn. Udstillingen ”Rundt om Månen” ledsages på Kulturnatten af rumhits på flygel, og aftenens store børneaktivitet er en astronautprøve i samarbejde med Dansk Selskab for Rumfartsforskning. På Trinitatis Kirkeplads lige ved siden af Rundetaarn opstiller Vertigo en 12 meter lang lys- og lydinstallation, mens børn inde i selve kirken kan fortsætte astronautprøven i et måneløb. Kl. 23 præsenteres en koncert med den danske elektroniske komponist og lydkunstner Sofie Birch i Bibliotekssalen. Et direkte kig på Månen er, om vejret tillader det, muligt fra Rundetaarns observatorium på toppen, som er bemandet hele aftenen af vore astronomer. Forvent en del kø og af hensyn til sikkerhed må barnevogne desværre ikke medbringes i tårnet denne aften. Læs mere Rundetaarn og Trinitatis Kirke 11. oktober 2019 Kun adgang med Kulturpas (kan købes ved indgangen) |
|
Foredrag i oktober Programmet er fyldt i anledning af udstillingen med emner som Månen som kulturarv, Månen som fotoobjekt og meget mere. Debataften 5. oktober: Rundt om i verden diskuterer nationale rumagenturer planer om at sende mennesker tilbage til Månen. Vil det ske i samarbejde, i konkurrence eller kommercielt og hvordan kan mennesker trives i rummet? Hvad har vi lært af Apollo projektet og hvor er vi på vej hen? Ud fra disse emner introduceret af panelets deltagere vil spørgsmålet ”Hvordan vender vi tilbage til Månen?” blive diskuteret. Foredrag 15. oktober: Med udgangspunkt i sin nye bog “Fortællingen om universet” tager astrofysiker Tina Ibsen os med på en rumrejse i anledning af Space Days og udstillingen “Rundt om Månen”. Foredrag 17. oktober: Hvordan tager man egentlig et billede af et himmellegeme, som er 384.000 km væk fra Jorden? Astrofotograf Jakob Andersen fortæller om vejen til et vellykket foto af Månen i foredraget “Gennem linsen”. Foredrag 29. oktober: Bedrifter og steder i rummet, såsom månelandingen Apollo 11, hvor mennesket for første gang efterlod et ikke-jordisk fodaftryk, nyder ikke beskyttelse eller anerkendelse som verdensarv. Foredraget af Michelle Hanlon diskuterer dette og mulighederne for at ændre det i fremtiden (foregår på engelsk). Dansk Selskab for Rumfartsforskning har ydermere lavet et samarbejde med Folkeuniversitetet København, som fire mandage i oktober tilbyder en forelæsningsrække med en række rumeksperter. Bibliotekssalen 5. oktober - 3. november Billetkøb i webshop |
|
Efterårsferie helt på Månen Oplev udstillingen “Rundt om Månen”, prøv kræfter med en LEGO-rover og zoom ind på Månen i selskab med vores amatørastronomer. Efterårsferien skyder for alvor sæsonen for bemandet Observatorium i gang. Hver tirsdag og onsdag til 31. marts er kikkerten bemandet kl. 18-21, og i efterårsferien tillige mandag og torsdag, hvor der stilles ind på Månen, Jupiter og Saturn. På udvalgte dage i uge 42 kan børn desuden prøve kræfter med en mini LEGO-rover med undervisere fra Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Læs mere Bibliotekssalen og Observatoriet 14. - 18. oktober Alm. entré: 25kr./5kr. |
|
Sammen om Sorgen Koncerten Sammen om Sorgen er en del af en større indsats omkring sorg, som DR præsenterer op til allehelgensdag den 31. oktober med DR VokalEnsemblet. Oplev en stemningsfuld allehelgensaften i Rundetaarn med DR VokalEnsemblet, chefdirigent Marcus Creed og fløjtenist Michala Petri. Kom med på en musikalsk rejse gennem sorgens mange udtryk, hvor ord og toner kredser om de dybe følelser, som knytter sig til det at miste – og mindes. Hvordan lyder sorg, når den omsættes til ord og toner – og kan musikken, poesien og sangen hjælpe os med at bære tabet af de kære, vi har mistet? Sammen med chefdirigent Marcus Creed og fløjtenisten Michala Petri lukker DR VokalEnsemblets sangere op for nogle af sorgens og mindernes fineste musikalske udtryk. Læs mere Bibliotekssalen Torsdag d. 31. oktober kl. 21.00 Køb billet: 85kr. - 150kr. |
|
Nyt i butikken I Bibliotekssalen sælges et stort udvalg af souvenirs, papirvarer samt kolde og varme drikkevarer. Også Rundetaarns butik har fået varer som markerer 50-året for månelandingen. Space Tube sættet med figurer til de mindste månefans fås til kr. 99,- og platten fra Royal Copenhagen kr. 150,- (kommisionsvare). Årskortholdere får 10 % på alt i butikken (ikke kommissionsvarer) samt gratis kaffe. |
|
|
|