Maj i Rundetaarn

Ny udstilling af KONTEMPO: Is This Colour?
Stort koncertprogram


Sidste weekend med Slow Art

Udstillingen Slow Art er skabt af Martin Nannestad Jørgensen, og kan opleves til og med søndag.

Billedtæpperne er inspireret af fotografier, som er omsat til vævede billeder i en tidskrævende proces, der indbefatter speciel indfarvning af alt det garn, som er brugt. Der er gået mere end 10 år, siden Martin Nannestad Jørgensen begyndte på det første af dem, og hvert af værkerne har krævet måneders arbejde, inden han har kunnet se det færdige resultat. Martin Nannestad Jørgensen, der er født 1959 i Sverige, har modtaget et væld af priser og legater, blandt andet i flere omgange Statens Kunstfond arbejdslegat. Læs mere


Bibliotekssalen
6. april - 5. maj 2019

Entré 25kr./5kr.


Koncert i aften med Kammerkoret Hymnia

”Leonardo – Manden, Myten, Maskinerne, Musikken” er en musikalsk hyldest til renæssancemennesket over dem alle – Leonardo da Vinci (1452-1519) – i anledning af 500-året for hans død.

Kammerkoret Hymnia har bestilt seks værker for kor a cappella hos seks af tidens mest fremtrædende korkomponister fra Skandinavien og USA. Værkerne har urpremiere i Rundetaarn i aften kl. 20:00, og opføres derefter ved adskillige koncerter rundt i hele Danmark i resten af 2019. Læs mere

Bibliotekssalen
Fredag d. 3. maj kl. 20

Køb billet: 100kr/50kr.


Udstilling på vej: Is This Colour?

Vi er omgivet af dem, de påvirker vores humør, og alle har en mening om dem. Verden er kort sagt i farver. Men hvad er farve egentlig for en størrelse?
 
Det spørgsmål stiller KONTEMPO, der er en forening af tekstildesignere, på udstillingen ”Is This Colour?”, som vises i Rundetaarns Bibliotekssal. Det er både kunst, kunsthåndværk og design, der udstilles, for KONTEMPO har inviteret kunstneriske faggrupper på tværs af discipliner til at udstille nye værker, der kommer med svar på spørgsmålet ”Is This Colour?” og forholder sig til begrebet farve. Læs mere

Tower Talk med KONTEMPO - mød holdet bag udstillingen onsdag d. 15. maj kl. 17. Entré 25kr, som inkluderer et glas vin. Køb billet

Bibliotekssalen
11. maj - 23. juni 2019

Entré 25kr./5 kr.
 


Uniracer Rally Ræs

Siden 1982 har der en lørdag i maj været afholdt et særligt cykelløb i Sneglegangen; Uniracer Rally Ræs.

Arrangør for disse løb har alle årene været Jean Ascher. Deltagerne er både børn og voksne, og de ræser udklædt op og ned ad Sneglegangen i håb om at slå rekorden fra 1989 på 1,48 minutter. Tårnets gæster har mulighed for at få sig en helt særlig oplevelse, løbet varer ca. 30. minutter og der er kortvarigt lukket for adgang til tårnet mens deltagerne bliver sendt afsted.

Bibliotekssalen
Lørdag d. 11. maj kl. 14

Entré: 25kr./5kr.


Koncerter i maj

Maj måned har et bredt program af koncerter, blandt andet med Rockkoret (bill.), som afholder to koncerter.

21. maj: Aros Guitar Duo spiller koncert i Rundetaarn med fokus på ny dansk musik. Duoen består af Mikkel Egelund Nielsen og Simon Wildau, som mødte hinanden, da de begge studerede ved Det Jyske Musikkonservatorium. Læs mere

23. og 24.maj: Rockkoret er et ambitiøst, rytmisk kor med 30 sangere fordelt på otte stemmegrupper, som fremfører a cappella-udgaver af de seneste mange års radiohits – og ikke kun rock. Læs mere

25. maj: Med koncertprojektet DUO præsenterer AUT – Aarhus Unge tonekunstnere – publikum for nyskrevet musik for violin i samspil med et andet akustisk eller elektronisk instrument. Læs mere

Se hele koncertprogrammet

 


Thales Dag

Thales Dag 2019 – Hvad er lykke? Debatarrangement 28. maj kl. 19 i Bibliotekssalen.

Vi sætter lykken og danskernes brokkultur til debat i Rundetaarns Bibliotekssal, når vi fejrer femårsjubilæet for Thales Dag og den kritisk-rationelle tænknings 2604 års fødselsdag. I panelet 2019 er direktør og grundlægger af Lykkeforskningsinstituttet Meik Wiking, sognepræst Pia Søltoft, sexolog Joan Ørting, samt filosof Erik Bendtsen, hvormed der er lagt op til en yderst spændende og perspektivrig debat. Læs mere

Bibliotekssalen
Tirsdag d. 28. maj kl. 19

Køb billet: 110kr.


Nyt i butikken

I Bibliotekssalen sælges et stort udvalg af souvenirs, papirvarer samt kolde og varme drikkevarer.

Planetmaskinen i Sneglegangen blev oprindelig konstrueret af astronomen og leder af Rundetaarns observatorium Ole Rømer, og har sin oprindelse i 1600-tallet. Den blev ødelagt i Københavns brand i 1728 og derefter genskabt, senest i 1928. Planetmaskinen indgår som nyt motiv på både en magnet og et postkort, som nu forhandles i Rundetaarns butik.

Sommertradition
På mandag åbner Topkiosken for sæson. Den hyggelige lille bygning på platformen fik en flot renovering sidste år, hvor inventar blev udskiftet, og facaden blev malet. Kiosken har sin oprindelse helt tilbage til 1930'erne, og dengang var her som i dag også salg af is, souvenirs og postkort - ja sågar blade og cigarer, som nu hører fortiden til. Læs hele historien


Årskortholdere får 10 % på alt i butikken (ikke kommissionsvarer) samt gratis kaffe.

Køb billetter til Rundetaarn

Kontakt
post@rundetaarn.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.
 






This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Rundetaarn · Købemagergade 52 A · Copenhagen 1150 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp