Udstilling på vej Dansk Gobelinkunst kan i år markere 20-års jubilæum for gruppens første udstilling på henholdsvis det nuværende KØS Museum for kunst i det offentlige rum og Designmuseum Danmark. 22 vævere viser en mangfoldighed af nye, store og små værker på udstillingen i Rundetaarn, som markerer gruppens 20-års jubilæum. Gruppen blev dannet i 1998 med det ønske at vise, hvad danske billedvævere formår, og en grundregel har været, at de viste værker skulle være mindst 3 kvadratmeter store. På jubilæumsudstillingen i Rundetaarn suppleres for første gang med en række små arbejder. Dansk Gobelinkunst har også tidligere udstillet i Rundetaarn, nemlig i 2005, og siden har fulgt en række udstillinger i ind- og udland, senest på Vinterpaladset i Sankt Petersborg i 2015. Læs mere Bibliotekssalen 25. august - 30. september 2018 Alm. entré 25kr/5kr. |