VANDRINGER i ukendt geometri Udstilling af Kaspar Bonnén åbner i morgen |
|
Kaspar Bonnén og Baobab træet Spørgsmål til kunstneren I den forgangne opstillingsuge har vi haft fornøjelsen af at høre kunstneren selv fortælle om udstillingens indhold og mange lag. Udstillingen har været længe undervejs, og derfor er der mange temaer som blander sig. Hvad kan publikum finde på vandringen rundt i udstillingen? Der ligger et ønske om at stimulere publikum både sansemæssigt og tankemæssigt. I malerierne er der lag på lag, og hvor vi er vant til tredimensionelle rum, så ved vi at der i universet er en helt anden og kompleks geometri, som jeg ønsker at afbilde, også vist med udstillingens helt særlige arkitektur og ophæng. Bordene i udstillingen er samlinger. Ikke fordi vandreren nødvendigvis er en samler, men jeg kan også godt lide denne her botaniker, der går ud i naturen og finder eksemplarer af noget og lægger det op som artefakter. Jeg har tilført samlingerne tekster, det er vigtigt for mig at levere nogle tanker, som jeg kan få det hele til at hænge sammen med. Jeg har også selv læst enormt mange tekster om vandrere. Hvad gør den lille 'have' på bordet? Haven er et forsøg på at bringe naturen indenfor. Det er at tro på det mulige, at tro på de træer, der kommer op. At vandre kan være mange forskellige ting; det kan være meget jordbundent, som et spirende Baobab træ, men det kan også være at træde ud af sig selv. Det er at øve sin imaginære kraft. Haven er potentialiteten. Hør mere og stil selv spørgsmål ved vores Tower Talk arrangement på tirsdag. | Åbent til jul Aktuelle åbningstider Alle dage kl. 10-18 Tirsdag og onsdag kl. 10-21 (Observatoriet er bemandet kl. 18-21) Rundetaarn er åbent 362 dage om året, endda også på årets sidste, d. 31. december, hvor vi har åbent kl. 10-15. Hver tirsdag og onsdag holder vi længe åbent til kl. 21, hvor den aktuelle udstilling kan opleves eller kosmos kan studeres i Europas ældste fungerende observatorium (kun bemandet kl. 18-21). Tårnet er lukket 24., 25. dec. samt 1. januar. Se kalenderen |
| Vandringer i ukendt geometri Kunstudstilling af Kaspar Bonnén Bibliotekssalen 25. nov. - 21. jan. 2018 Entré 25kr. / 5kr. Den danske billedkunstner Kaspar Bonnén har til udstillingen VANDRINGER i ukendt geometri skabt en række store skulpturer og abstrakte malerier, som i sit unikke ophæng overrasker og tvinger os til at gå på opdagelse. Udstillingen er en udfordring af vores sanser og tanker, og viser kunstnerens egen fascination af dimensioner, kreativitet og potentialiteten i at vandre. I løbet af udstillingsperioden er Rundetaarn vært for en Tower Talk, hvor Kaspar Bonnén vil fortælle om sit kunstneriske virke og tankerne bag udstillingen, og der afholdes desuden en koncert 10. januar med digter og billedkunstner Claus Handberg, som spiller guitar hvortil Kaspar Bonnén oplæser fra udvalgte tekster. I vores butik sælges desuden et stort udvalg af litografier, bøger samt udstillingens katalog Large Geometry. Læs mere Se video fra udstillingen
| Tower "walk" Tower Talk er en fast nyhed i hver udstilling Bibliotekssalen 28. nov. kl. 17 Tower Talk bliver denne gang til en Tower Walk, når den danske billedkunstner Kaspar Bonnén tager os med på en vandring i udstillingen og giver et indblik i tankerne bag udstillingen VANDRINGER i ukendt geometri. Arrangementet koster kun alm. entré og der serveres en forfriskning. Køb billet | |
|