Maskefeber i februar Udstillinger, børneteater og maskeværksted |
|
Fotoudstilling åbner i dag LIMINALITY I - af Kajsa Gullberg 2. februar - 2. marts Entré 25kr. / 5kr. I februar måned kan publikum se Kajsa Gullbergs fotografiske kunstprojekt LIMINALITY I i Rundetaarns Bibliotekssal. I portrætserien LIMINALITY I udforskes konceptet om transformation. Hvad enten vi gennemlever større eller mindre synlige forandringer i livet, så er det eneste konstante netop forandringen. Kajsa Gullberg søger at indfang denne forandring i ét eneste billede, og heri finder hun sin inspiration. Hendes værker er markante ved brugen af kostumer og symbolik og billederne er et intenst, intuitivt studie af eksistentiel forandring. Læs mere | Se historierne udstillet Bibliotekssalens café Alm. entré 25kr/5kr Som en god genbo står Rundetaarn klar i kulissen i alle tiders mest charmerende syngespil om studenter i den danske guldalder. Kom og se dukketeaterkulissen fra Jens Christian Hostrups Genboerne, der i øjeblikket udstilles i Bibliotekssalen. Læs også denne uges historie; "Rundetaarn passerer revy" på vores historiske hjemmeside rundetaarn.1642.dk, hvor nye historier jævnligt kommer til. | Følg os på Instagram @theroundtower Sneglegangen tager sig altid flot ud på billeder, og nok især i disse dage, hvor de hvide buer fremstår helt nykalkede. Vi glæder os over de mange billeder, som vores gæster tager og deler på Instagram. Følg os på @theroundtower. |
| Fabrications Tekstilformidlernes afgangsudstilling UCC Alm. entré 25kr/5kr Der vil være afgangsprojekter af beklædning, broderi, tekstiltryk og strik, når de nyuddannede tekstilformidlere fra Håndarbejdets Fremme, UCC udstiller 3 dage i februar. Udstillingen viser bredden indenfor tekstildesign, håndværk og formidling. Læs mere | Kan du gætte hvem jeg er? Vinterferie med maskesjov og børneteater Alm. entré 25kr/5kr Der er fastelavnskræs for de små i vinterferien, hvor børn i alle aldre kan fordybe sig i kunsten at skabe masker af pap, karton, dimser og dippedutter. Janne Kjærsgaard (bill.) fra Heksen børne- og dukketeater vil hver eftermiddag guide de deltagende i værkstedet, hvor materialerne blot venter på, at fantasifulde børn giver dem maskeform, og der vil være teaterforestillinger for de helt små og større børn med deres familier. Se fx historien om Grev Gris komme til live med Peter Holst /Det Lille Turnéteater. Det fulde program kan ses på nedenstående link. Læs mere |
|