View this email in your browser
Nyhedsbrev 14. januar 2020
Godt nytår og velkommen til det første nyhedsbrev fra CISU i 2020
 
I det kan du blandt andet læse om mulighederne for at deltage på folkemødet med CISU, høre mere om den nye støttemulighed til folkeligt engagement og læse ledelsens nytårshilsen til medlemsorganisationerne.
 
Du modtager nyhedsbrevet, fordi du enten er en kontaktperson for en medlemsorganisation eller har tilmeldt dig på CISUs hjemmeside.
 
Skulle du have input til nyhedsbrevet, må du meget gerne skrive til mig. Det gælder også, hvis der er arrangementer, der skal med på den populære ’medlemmernes opslagstavle’, som vi håber at kunne relancere i 2020.
 
God læselyst!
 
Kim Jensen
Kommunikationsansvarlig
CISU – Civilsamfund i Udvikling
 
Nyheder fra CISU 

Stik med til søs under folkemødet

Levende Hav og CISU – Civilsamfund i Udvikling inviterer for tredje gang CISUs medlemsorganisationer til at deltage i fejring af det levende civilsamfund på kutteren Anton, der igen har fået en helt central kajplads i Allinge under Folkemødet. Vi stiller kutterens dæk til rådighed, og CISUs medlemsorganisationer bidrager med debatter, events eller andet af en times varighed.

For at få en plads på båden, skal man udfylde et ansøgningsskema og sende det til kj@cisu senest 14. april. Skemaet vil snarest være tilgængeligt på cisu.dk/fm20.

Der vil også i år være informationsmøder om folkemødet. De foregår 19. og 20. februar. 

Tilmelding her.

Læs hele nyheden her.

Nytårshilsen til CISUs medlemsorganisationer

2019 var på mange måder et godt år for medlemsorganisationerne og CISU. Det nye år giver nye muligheder – og nogle udfordringer - som vi i CISU glæder os til at tage fat på sammen med vores medlemsorganisationer.

Det skriver sekretariatsleder Erik Vithner og faglig leder Jeef Bech i en nytårshilsen til medlemsorganisationerne.

De fremhæver også, at CISU ved årsskiftet især er opmærksomme på fire ting: 

  • 2019 var præget af mange aktiviteter blandt vores medlemsorganisationer – og at CISU på mange måder kunne understøtte dette. Dog var der så mange gode ansøgninger til vores puljer, at flere fik afslag på støtteværdige ansøgninger.
  • Det lykkedes at få tilført flere midler til folkeligt engagement.
  • Foråret skal bruges på at videreudvikle retningslinjer i puljerne.
  • Selv med tilførslen af ekstra midler bliver vi nødt til at arbejde hårdt for at skaffe nye midler og gentegne aftaler om for eksempel nødhjælpspuljen DERF.
Læs ledelsens tilbageblik på 2019 her.

Digitale Værktøjer: Pressehåndtering og marketing

CISU har samlet medlemsorganisationers erfaringer med en række digitale værktøjer, der har været nyttige for deres udviklingssamarbejde eller organisering. 

I denne uge har et par medlemsorganisationer budt ind med erfaringer med en række konkrete værktøjer, de bruger til presseovervågning, pressemeddelelser, fundraising, salg i webshops og internettrafik.

Læs one-pageren om erfaringer med Meltwater, MyNewsDesk, Ritzau, Retriever og AdWords her.

Oplysning og folkeligt engagement i 2020

Den 19. og 20. februrar kan man blive klogere på støttemuligheder for oplysning og engagement i CISU.
 
Der er der nemlig fyraftensmøder om CISUs oplysningspulje og den nye støttemulighed for folkeligt engagement. På mødet vil retningslinjerne for oplysningspuljen blive gennemgået, mens det stadig er ret åbent, hvordan de 20 millioner kroner til folkeligt engagement skal bevilges. Derfor viI deltagerne have gode muligheder for dels at høre om tankerne bag og at komme med input til den kommende pulje.
 
Tilmelding foregår på cisu.dk, og mødet er åbent for alle

Foreningsledelse og den gode bestyrelse

En velfungerende bestyrelse er en forudsætning for en bæredygtig forening. Derfor sætter CISU med kurset Foreningsledelse og den gode bestyrelse spot på bestyrelsens vigtige rolle, nogle af de udfordringer man kan støde på som bestyrelse, forebyggelse af udfordringerne, og hvordan man skaber de bedste rammer for bestyrelsesarbejde

Som en ekstra dimension har kurset særligt fokus på bestyrelsens arbejdsgiverrollen over for lønnede ansatte samt det forvaltningsmæssige ansvar en bestyrelse har, når man har en bevilling ved CISU.

Kurset er for bestyrelsesmedlemmer i CISUs medlemsorganisationer og afholdes på Vartov i København den 5. februar fra 15.30-19.30.

Man kan læse mere og melde sig til her.

Kommende kurser og arrangementer i CISU
Se hele CISUs kursusoversigt her
Arrangementer hos medlemsorganisationerne

Har din organisation et arrangement til kalenderen, kan du sende det til [email protected]

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementer i kalenderen, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet. 

Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2019 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på [email protected] eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på [email protected].


Our mailing address is: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.