Kære venner
I løbet af de næste måneder er der mulighed for at møde Areopagos rundt om i landet. Vi skal være sammen både på Himmelske Dage i Silkeborg, holde Sommerfestival på Emmaus i Haslev i juni og mødes til praksis i haven på Folkeklosteret i juli - og vi ses også på årets SommerOase i Horsens i uge 29.
Her i nyhedsmailen, men især på vores hjemmeside og i kalenderen kan du følge med i det hele. Via hjemmesiden kan du også følge vores spændende lydunivers, der hedder ”Lyden af Areopagos”.
Der er så mange samtaler og praksisser, der er vigtige at mødes om. I april har vi sammen fejret, at I Mesterens Lys fylder 30 år. Det blev en dejlig dag med lancering af to kortfilm om arbejdet og med en gen-udgivelse af den særlige musik, der blandt andet også følger med IML, komponeret og indspillet af Torsten Borbye Nilsen. En fejring af et møde, der har varet i 30 år. Sikke en milepæl og sikke megen frugt, arbejdet har båret.
Vores blik på hinanden, på verden omkring os og på både det, vi glædes over, og det, vi tager livtag med, er vigtigt. Og nødvendigt, fordi vi længes efter den nærhed, vi er blevet givet i hinanden. Vi håber så meget, at vi mødes henover sommeren, så vi kan dele livet med hinanden. Når vi mødes, så ved vi, ”at Gud er der allerede” og sidder med os i samtalen.
God læselyst.
Bente Mikkelsen Pahus, Landechef, Danmark [email protected] |