Måske har du allerede hørt, at vi i samarbejde mellem Frivilligcenter Aarhus og Aarhus Kommune er i gang med at udvikle en ny portal over alle de sociale tilbud, der findes i Aarhus kommune. Portalen har til formål at erstatte 'Find din forening' og skabe overblik over frivillige sociale og sundhedsrettede foreningstilbud, samt åbne og gratis kommunale tilbud, og gøre dem let tilgængelige. Den henvender sig til borgere, som søger hjælp, samt pårørende, foreninger, kommunens ansatte og andre professionelle, som kan have bruge for at henvise borgere til frivillige sociale tilbud.
I løbet af de næste par uger sender vi invitationer ud til over 700 foreninger og organisationer for at oprette deres tilbud i portalen. Er du en del af en forening, må du rigtig gerne holde øje med din mail og få oprettet din forenings tilbud så snart du får invitationen. |