Ny udstilling: J.F. Willumsen - Farver & striber | Foredrag i juni | Sommerbilledskole for børn | A RKENs persondatapolitik
7 jahre vor
J.F. Willumsen - Farver & striber Ny særudstilling åbner lørdag Jens Ferdinand Willumsen er en ener i dansk kunsthistorie - anerkendt for sine stilmæssige nybrud, men en evig outsider på den danske kunstscene. Gennem syv årtier skabte Willumsen banebrydende værker kendetegnet ved deres radikale formsprog og voldsomme farvepalet. I samarbejde med J.F. Willumsens Museum i Frederikssund viser ARKEN en omfattende udstilling med alle hovedværkerne fra museets enestående samling. Deriblandt ikoniske værker som Bjergbestigerske, Himmelgåden, Badende børn på Skagens Strand og Kongesønnens bryllup. Udstillingen sætter spot på pionéren Willumsen og på hans nyskabende brug af populærkulturens billedstrøm. J.F. Willumsen - Farver & striber åbner lørdag den 2. juni. Læs mere |
---|
| J.F. Willumsens billedmani Vær med, når ph.d. og museumsinspektør på J.F. Willumsens Museum Anne Gregersen giver et spændende indblik i Willumsens visuelle hukommelse og arkiv - hans 14 udklipsmapper med tusindvis af illustrationer fra datidens aviser og tidsskrifter. I foredraget ser Anne Gregersen nærmere på arkivet som en måde at systematisere, men også fortabe sig i en verden af reproducerede billeder. Der er foredrag om Willumsens billedmani onsdag den 20. juni kl. 17.30. Foredraget er gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding er nødvendig til: [email protected] Læs mere |
---|
|
---|
| EKKORUM på J.F. Willumsens Museum ARKENs udstilling er skabt i samarbejde med J.F. Willumsens Museum i Frederikssund. Museet viser fra 10. juni til 31. december 2018 udstillingen EKKORUM. Thorvaldsen, Willumsen, Jorn og deres samlinger. EKKORUM viser blandt andet Willumsens private kunstsamling, den såkaldte Gamle Samling, der rummer omtrent 2000 værker af vidt forskellig karakter. Læs mere |
---|
|
---|
| Finn Nørbygaard gæster ARKEN Lyt med, når Finn Nørbygaard i foredraget Rejs dig og kom igen, stærkere! sætter fokus på de store ressourcer, som vi alle har til rådighed i personlige krisesituationer. Finn Nørbygaard kombinerer personlige fortællinger med sin stærke faglighed inden for terapi i et foredrag, der både vækker smil og giver stof til eftertanke. Det sker onsdag den 20. juni kl. 19. Billetkøb via billetto.dk Læs mere |
---|
|
---|
| Sommerudstilling: Kære planet De to danske samtidskunstnere Astrid Myntekær og Amalie Smith tegner dette års udendørs sommerudstilling. Med helt nye stedsspecifikke værker går de to kunstnere i dialog med ARKENs iscenesatte natur og undersøger spørgsmål om klima og eksistens. Kære planet åbner lørdag den 23. juni og løber til og med den 26. august 2018. Læs mere |
---|
|
---|
| Sommerbilledskole for børn I sommerferien inviterer ARKEN de 8 til 12-årige til sommerbilledskole i uge 27 og 32. Sammen med en museumsunderviser skal børnene arbejde kreativt med at tegne, bygge og performe med inspiration fra museets aktuelle udstillinger. Sommerbilledskolen er tirsdag til fredag kl. 10-14. Fredag kl. 14.30 er der fremvisning af ugens forløb for familierne. Læs mere om pris og tilmelding via linket. Læs mere |
---|
|
---|
| ARKENs persondatapolitik I forbindelse med GDPR, EUs nye persondataforordning, har vi opdateret vores persondatapolitik, så den følger de nye, gældende regler. Klik på "Læs mere" for at få mere at vide om, hvilke oplysninger, vi indsamler, hvad vi bruger dem til, og hvilke rettigheder du har. Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilkendegivet ønske om at få nyheder fra ARKEN. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket her i bunden af mailen. Hvis du fortsat vil holde dig orienteret om ARKENs aktiviteter og tilbud, behøver du ikke foretage dig noget. Læs mere |
---|
|
---|
|
---|