View this email in your browser

Vi har vigtige nyheder til dig…
2. december 2019

  • STOFA-forhandlinger i hårdknude. Vi kæmper for vores medlemmers værdier.
  • Ny Android tv-boks med nye muligheder
  • Julehyggen breder sig: UPTOWN XMAS er rykket ind i din tv-pakke.
  • Husk ændringer i DRs programmer fra nytår.

Vi er nødt til at stå sammen i den kommende tid

Vi nærmer os den skønne juletid. Og selv om vi glæder os – så er der også kommet lidt malurt i bægeret. Og da vi er en lokal forening, der alene skal arbejde for vores medlemmers interesser, har vi valgt at supplere vores julenyhedsbrev med information om strandede forhandlinger med STOFA.

Siden antenneforeningens fødsel i 1978 har vi ellers arbejdet tæt og godt sammen med STOFA. Men både internt hos STOFA og i den store verden er meget forandret. Derfor har vi siden 2017 forsøgt at få en ny, tidssvarende aftale i hus med STOFA. Men uden held. 

STOFA er i dag en del af Danmarks største integrerede energi- og televirksomhed: Norlys. Den udvikling har ikke været positivt for samarbejdet mellem Antenneforeningen Aarhus og STOFA. Udadtil giver STOFA udtryk for, at de fortsat vil os – antenneforeningerne – det bedste, men når det kommer til stykket, er det tydeligt, at STOFAs interesse er at fravriste foreningen sin stærke position som forhandler på vegne af alle medlemmer.

Man skal ikke kigge langt omkring i det danske landsskab for at se, hvordan tv- og internetgiganterne kæmper om et marked, der er under forandring. Og den virkelighed er vi naturligvis også nødt til at kigge ind i som en uafhængig medlemsforening. 

Jeg vil derfor – midt i julehyggen – opfordre dig til at læse de to baggrundsartikler, vi har lagt på antenneforeningens hjemmeside.

> Historisk samarbejde mellem Antenneforeningen Aarhus og STOFA er udfordret

> Det frie valg kan være dyrt købt

Heldigvis er der også gode nyheder – dem finder du længere nede i dette nyhedsbrev.

Vi ønsker alle en skøn julemåned.

Jesper Pedersen
Formand, Antenneforeningen Aarhus

STOFA lancerer helt ny Android TV-boks

Den nye tv-boks giver dig endnu flere muligheder end den nuværende Arris boks. 

Den nye Android TV-boks adskiller sig fra Arris på flere punkter, blandt andet:

  • Understøtter den 4K/HDR tv og Dolby Audio
  • Samler den dine streaming apps som fx HBO, TV2 Play m.m.
  • Du kan installere apps fra Google Play
  • Du kan se programmer, der er sendt op til 7 dage tidligere
  • Optagelser gemmes i skyen, hvor du kan tilgå dem via Stofas Web-Tv app
  • Du kan ikke eje boksen, men udelukkende leje den for 30,- kr. pr. mdr.

Hvis du har en Arris boks i dag er der en række ting, du skal være opmærksom på. Vi har derfor udarbejdet en artikel om den nye boks, som du kan læse her.

Julehyggen breder sig:
Nu er UPTOWN XMAS i din tv-pakke
 


Julen er også tv-tid. Og endnu engang kan vi tilbyde den hyggeligste julekanal – UPTOWN XMAS ­– i din tv-pakke i hele december måned. Hvis du ikke allerede er i julehumør, så bliver du det i hvert fald!  
 
 Du finder Uptown Xmas på Stofa Kanalen.

Husk ændringer hos Danmarks Radio i 2020

Den 2. januar lukker DR en række programmer og kanaler.
 

 
DR3 og DR Ultra flytter ind på DRTV og udkommer fra den 2. januar kun på DRs streamingtilbud DRTV.  DR Ultra og DR3 vil altså ikke længere være at finde som kanal i tv-pakker. 

DR2 og DR K bliver til en ny samlet samfunds- og kulturkanal: Det vil sige, at DR K lukker på flow, og DR2 vil fremover være en kanal med fokus på både kultur og samfund. Til DR2 knyttes også en streamingkanal, kaldet DR2+.
 
Vil du have et samlet overblik over forandringerne på DR – så kan du finde læse mere her.
     
     

Husk, du er altid velkommen i vores medlemsbutik: 

Antenneforeningen
Aarhus
H.H. Seedorffs Str 3-5 
8000 Aarhus C
ma-fr: kl. 10 - 18
lø: kl. 10 - 14

Du har modtaget denne mail, da du på et tidspunkt er tilmeldt vores nyhedsbrevskartotek. Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, eller er du ikke den rette modtager, så kan nyhedsbrevet afmeldes lige herunder. Venlig hilsen Antenneforeningen Aarhus.

Afmeld nyhedsbrevet her






This email was sent to [email protected]
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Antenneforeningen Aarhus · Rymarken 2 · Aarhus 8210 · Denmark