I dag udkommer en spritny udgave af Magasinet Pleje med masser af nyheder, interviews og reportager. Du kan bl.a. læse om Randers Kommune, som nu inviterer lokale foreninger ind på plejehjem. Foreningerne kan låne lokaler, aften og weekend, i de timer, hvor fællessale og mødelokaler alligevel står tomme. Det skal skabe mere liv på plejehjemmet. Hvordan arbejder man med reminiscens, hvis man ikke er født og opvokset i Danmark? Magasinet Pleje var med, da 20 to-sprogede medarbejdere på Lions Park Birkerød for nylig var på kursus i at bruge beboernes livshistorie i plejen. FOA har politianmeldt en familie for optagelser af plejepersonale. Vi har spurgt formand for FOAs social- og sundhedssektor, Karen Stæhr, hvorfor FOA politianmelder de pårørende. Magasinet Pleje har også besøgt Nældebjerg Plejecenter i Greve. Her har et nyt indendørs fortov givet ro til beboere med svær demens. Læs bl.a. også om: -Sønderborg Kommune har igangsat et forløb, hvor borgere, der er i gang med et integrationsforløb, klargøres til og får indblik i SOSU-uddannelsen. -Populær sygeplejeklinik i Egernsund har udvidet sin åbningstid. -Flere hundrede fagfolk samles i næste måned til DemensKoordinatorernes Årskursus. Her vil der bl.a. være fokus på, hvordan der kan skabes lige adgang til tilbud og ydelser for mennesker med demens og deres familier. -På Dronning Anne-Marie Centret på Frederiksberg serverer man varm mad for beboerne om aftenen i stedet for ved middagstid. Personalet oplever, at beboerne dermed spiser mere. Rigtig god læselyst!
|