Debat: Kroniker-taskforce skal sætte fokus på overmedicinering
Industri, læger og apoteker skal sammen udvikle redskaber, så patienterne bliver trygge ved, at medicinske behandlinger stopper, når de ikke længere er nødvendige.
Det skriver Apotekerforeningens formand, Jesper Gulev Larsen, i et debatindlæg som indspil til regeringens kroniker-taskforce.
Forkert medicin, forkert brug af medicin og andre medicineringsfejl betyder hvert år, at 200.000 oplever utilsigtede hændelser med medicin. 100.000 bliver indlagt på grund af medicin, og op mod 5.000 dør. Det kan vi gøre bedre.
Det er ikke alene et sundhedsproblem. Det er også et ulighedsproblem, for kronisk sygdom og udfordringer med medicin rammer socialt skævt.
I en kommende sundhedsaftale bør politikerne skabe rammerne for, at alle aktører i det nære sundhedsvæsen kan arbejde sammen om at forebygge sygdom og gøre det lettere at leve med en kronisk sygdom – også på medicinområdet. På apotekerne er vi klar til at tage fat.
Læs hele debatindlægget her
125.000 blev vaccineret mod influenza på apoteket første uge
Danskerne er strømmet til landets apoteker for at blive vaccineret mod influenza, siden der 1. oktober blev åbnet for vaccinerne til ældre og andre udsatte grupper. Allerede efter den første uge med tilbud om vaccination til udsatte grupper rundede apotekerne de første 125.000 stik. Til sammenligning influenzavaccinerede apotekerne sidste år godt 250.000 personer i hele vaccinationssæsonen.
Læs mere her