Ny arbejdsskadereform er langt fra at løse problemerne på et moderne arbejdsmarked

Reformen får slet ikke taget fat om nældens rod og gjort arbejdsskadesystemet relevant for den hastigt voksende del af arbejdsmarkedet, hvor problematikker om psykisk arbejdsmiljø slår hårdt igennem i disse år, herunder stress. Samtidig ærgrer det Akademikernes formand, at man politisk ikke er kommet i hus med at sikre højere erstatninger i arbejdsskadesystemet, til trods for at regeringen i sit forståelsespapir havde sat dette mål.

Det er vigtigt, at der i arbejdsskadesystemet nu bliver sikret ret til uddannelsesgodtgørelse, mener Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, i forlængelse af der netop er landet en politisk aftale om en reform på området. Dermed opnår lønmodtagere, der efter en arbejdsskade ikke længere er i stand til at arbejde med samme job, en ret til at tage en uddannelse i et andet fag til 83 procent af den hidtidige indkomst.

”Alt for mange lønmodtagere, som i dag får en arbejdsskade, vender ikke tilbage til arbejdet. Det er derfor meget positivt, at reformen sikrer, at tilskadekomne har mulighed for at komme videre ved at kunne tage en uddannelse samtidig med, at de sikres et ordentlig eksistensgrundlag”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Det er vigtigt, at der i arbejdsskadesystemet nu bliver sikret ret til uddannelsesgodtgørelse, mener Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, i forlængelse af der netop er landet en politisk aftale om en reform på området. Dermed opnår lønmodtagere, der efter en arbejdsskade ikke længere er i stand til at arbejde med samme job, en ret til at tage en uddannelse i et andet fag til 83 procent af den hidtidige indkomst.

”Alt for mange lønmodtagere, som i dag får en arbejdsskade, vender ikke tilbage til arbejdet. Det er derfor meget positivt, at reformen sikrer, at tilskadekomne har mulighed for at komme videre ved at kunne tage en uddannelse samtidig med, at de sikres et ordentlig eksistensgrundlag”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Men at reformen endte uden en aftale om højere erstatningssummer for arbejdsskader med varige mén, er skuffende, mener Lisbeth Lintz. Ikke mindst set i lyset af, at regeringen havde sat dette som afgørende målsætning for en forbedring af arbejdsskadessystemet inden forhandlingerne.

”Der er ganske simpelt brug for, at skadelidte får en kompensation, som sikrer dem en erstatning, som står mål med skaden. Det er kun retfærdigt og ansvarligt at sikre, at alle skadelidte er garanteret et ordentligt levegrundlag”, siger Lisbeth Lintz.

Også på spørgsmålet om at få sikret en større ligestilling mellem psykisk og fysiske problemstillinger i arbejdsskadesystemet halter reformen gevaldigt. 

”Vi er glade for, at man nu sikrer en nemmere erstatning til ansatte, som udsættes for vold på arbejdet. Og at de samtidig ikke længere er nødt til at anmelde de borgere, de arbejder med, for vold.  Men det ændrer desværre ikke på, at langt hovedparten af de arbejdstagere, som får psykiske lidelser efter en alvorlig stressbelastning på arbejdet, står tilbage med meget lille udsigt til at få en erstatning. Det er og bliver et svigt af mennesker, som er blevet skadet af deres arbejde”, siger Lisbeth Lintz.

For yderligere kommentarer

Kontakt Lisbeth Lintz på 24888442 eller på [email protected].

Akademikerne varetager interesser for 465.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.

Følg Akademikerne på Twitter her.

Følg Akademikernes formand Lisbeth Lintz på Twitter her.

Akademikernes hjemmeside finder du her.