Ingen billeder? Web-version

NY ARBEJDSPLAN:

Social ulighed i sundhed, nye fødevareteknologier, COVID-19 og vaccination, omsorg i sundhedsvæsenet og kunstig intelligens

Det Etiske Råd har netop vedtaget en ny arbejdsplan med opstart af to større projekter om social ulighed i sundhed og nye fødevareteknologier. Desuden har rådet også vedtaget et mindre projekt om COVID-19 og vaccination.

Som noget nyt inviterede rådet eksterne parter til at indsende projektforslag, og det resulterede i mange rigtig gode forslag. Med vedtagelsen af de nye projekter er det tydeligt, at der venter rådet et stort og vigtigt arbejde, som taler ind i en aktuel dagsorden og som – ikke mindst – optager rigtig mange i samfundet.

Det næste års tid er arbejdsplanen således godt fyldt op, da rådet allerede har godt gang i to andre projekter om omsorg i sundhedsvæsenet og brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Disse to projekter forventes afsluttet omkring sommer 2021.

Social ulighed i sundhed

Allerede fra fødslen og barndommen er der forskelle i levevilkår og levevis, som trækker tråde ind i ungdommens risikoadfærd, uddannelsesvalg og tilknytning til arbejdsmarkedet, og videre til voksenlivet med forskelle i arbejdsmæssige belastninger, sundhedsadfærd og i udviklingen af store folkesygdomme. Der er sociale forskelle i konsekvenserne af sygdomme så som funktionsmæssige, sociale- og arbejdsmæssige konsekvenser. Der er socioøkonomiske forskelle i levede år med sygdom og funktionsnedsættelser samt forskelle i middellevetid.

Vi har stor viden om, hvilke faktorer der er årsagen til social ulighed i sundhed, og hvad der kan gøres for at adressere og bekæmpe social ulighed i sundhed. Men her støder vi på flere etiske dilemmaer, der blandt andet handler om, at virkemidler for bedre folkesundhed og virkemidler til at mindske social ulighed i sundhed kolliderer med andre af velfærdssamfundets værdier og principper som universalisme, lighed og frihed.

Er det etisk forsvarligt at give individet ansvar for egen sundhed uden samfundsmæssigt og strukturelt at understøtte og hjælpe hertil?

Projektet bliver sat i gang henover efteråret, hvor rådet vil nedsætte en arbejdsgruppe og vedtage et kommissorium med en nærmere afgrænsning af projektet.

Nye fødevareteknologier

Klimaforandringer, miljøproblemer og en hastig befolkningstilvækst sætter verdens fødevareproduktion under pres. Fødevarerne skal produceres på et markant reduceret areal, med brug af færre ressourcer og med mindre belastning af natur og klima. Den nuværende landbrugs- og fødevareproduktion kan ikke følge med, og det vil kræve både adfærdsmæssige og teknologiske ændringer, hvis vi skal have en chance for at overvinde disse udfordringer.

Forskning viser, at kostomlægning hos jordens befolkning kan løse en stor del af problemet, da der er stor forskel på, hvor meget produktionen af forskellige fødevarer belaster klimaet. I nyere tid er der udviklet flere nye teknologier med det mål at reducere den nuværende fødevareproduktions store udfordringer. Det er teknologier som: dyrkning af stamcellekød, produktion af mælkeprodukter med proteiner fra genmodificerede mikroorganismer, plantebaserede alternativer til kød og mange andre.

Dette er problemstillinger, som berører os alle, og som indebærer en lang række etiske spørgsmål, der er vigtige at belyse.

Spørgsmålet er, om udfordringerne med klima, andre miljøbelastninger, sult og tab af biodiversitet vil være tilstrækkelige incitamenter til at imødegå den skepsis, som nye og meget anderledes teknologier, som eksempelvis GMO og andre former bioteknologi, ofte er blevet mødt med i store dele af befolkningen?

Projektet om nye fødevareteknologier bliver også sat i gang i løbet af efteråret med nedsættelse af en arbejdsgruppe og vedtagelse af et kommissorium.

COVID-19 og vaccination

Umiddelbart efter kortlægningen af genomet i SARS-CoV2-virusset (som forårsager sygdommen COVID-19) blev kortlagt i januar 2020, gik man flere steder i gang med udviklingen af en vaccine, og for tiden er mere end 100 nye COVID-19-vacciner under udvikling over hele verden.

I forbindelse med vaccineudviklingen, og efterhånden som en mulig ny vaccine bliver tilgængelig opstår en række etiske spørgsmål. Umiddelbart vil der sandsynligvis ikke være tilstrækkelig vaccine til at alle kan få den på samme tid, og herved opstår dilemmaet om, hvem som skal have først. Et dilemma som kan betragtes både nationalt og på globalt plan. Selvom vaccination forventes at kunne beskytte mod virus og dermed sikre, at den vaccinerede ikke rammes af de symptomer, som for nogen kan være dødelige, kan der på den anden side også være en utryghed ved at lade sig vaccinere.

Dette emne bliver udgivet i relation til temaet om COVID-19 og etik.

Fik du læst?

Et samlet Etisk Råd anbefaler en udvidelse af opbevaringstiden for befrugtede æg og ubefrugtede ægceller

Udtalelsen er foranlediget af en henvendelse fra Sundheds- og Ældreministeren, som har opfordret rådet til at belyse de etiske aspekter forbundet med en eventuel udvidelse af opbevaringstiden for befrugtede æg og ubefrugtede ægceller.

I udtalelsen anbefaler et stort flertal på 15 medlemmer, at opbevaringstiden for befrugtede æg og ubefrugtede ægceller udvides, så den flugter med den til enhver tid gældende aldersgrænse for at modtage fertilitetsbehandling. Med den nuværende aldersgrænse på 46 år, anbefaler flertallet altså, at befrugtede æg og ubefrugtede ægceller bør kunne opbevares indtil kvinden er fyldt 46 år.

Rådet påpeger i udtalelsen, at der er flere hensyn der taler for at udvide den gældende opbevaringstid. For det første vil en udvidelse styrke kvinders og deres eventuelle partneres selvbestemmelse, for det andet vil det øge ligestillingen mellem mænd og kvinder i relation til deres kønsceller, da der ikke nogen øvre grænse for, hvor længe sædceller kan nedfryses og for det tredje lader der ikke til at være betydelige risici forbundet med en forlænget opbevaringsperiode.

Enkelte af de ovenstående medlemmer rejser imidlertid en bekymring for, at muligheden for nedfrysning af ubefrugtede æg på ikke-medicinsk indikation vil kunne føre til et ønske om nedfrysning af sociale grunde, og herigennem fx vil kunne påvirke kvinders stilling på arbejdsmarkedet. Disse medlemmer anbefaler derfor, at udviklingen på dette område følges nøje.

Et mindretal i rådet på 2 personer anbefaler af forsigtighedshensyn, at opbevaringsperioden for såvel befrugtede æg som ubefrugtede ægceller alene udvides til 10 år og højest indtil den nuværende aldersgrænse på 46 år.

Alle rådsmedlemmer påpeger desuden, at en udvidelse af opbevaringstiden for befrugtede æg og ubefrugtede ægceller ikke bør stå alene, men ledsages af initiativer, som sikrer, at alle borgere i den reproduktive alder er fuldt oplyste om fertilitetens afhængighed af alder og livsstil.

Læs udtalelsen på rådets hjemmeside

Et samlet Folketing har 18. oktober indgået en politisk aftale, der ophæver loven, som bestemmer, at nedfrosne befrugtede og ubefrugtede æg, destrueres efter fem år.

Podcast om de etiske dilemmaer i retspsykiatrien

I februar 2020 udgav Det Etiske Råd en udtalelse, der behandler en række etiske problemstillinger inden for retspsykiatrien. Vi følger nu op med en podcastserie, hvor du kan høre personlige beretninger fra mødet med retspsykiatrien.

Du møder Nikolaj Petersen, som har flere retspsykiatriske foranstaltninger bag sig. Du får blandt andet historien om, hvad der lå forud for hans første møde med retspsykiatrien.

Heidi Andersen er mor til Nanna, der har været retspsykiatrisk patient i mere end 10 år. Hun fortæller om konkrete episoder, hvor dilemmaerne har været særligt svære at håndtere i familien.

Du kan også høre overlæge og psykiater Gitte Ahle give et bud på, hvordan et stigende antal retspsykiatriske patienter kan nedbringes til fordel for patienter, pårørende og samfundet i almindelighed.

Lyt til Syg/dom – en podcast om de etiske dilemmaer, man kan møde i retspsykiatrien

Lyt på Spotify

Lyt på Apple Podcasts

Lyt på Google Podcasts

Tema om COVID-19 og etik

I 2020 blev verden ramt af en pandemi med coronavirus, som har sat de fleste lande i alarmberedskab. Coronakrisen er dog ikke kun en verdenshistorisk sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.

Der er væsentlige etiske dilemmaer at diskutere, og i slutningen af maj præsenterede vi Det Etiske Råds bidrag til debatten om COVID-19 og etik. Her finder du tekster om:

+ COVID-19: Etik i en krisetid

+ COVID-19, sårbare og etik

+ Etiske hensyn ved visitation og prioritering af patienter på 'den røde kurve'

+ Etik og prioritering: COVID-19 og samfundsnedlukningens dilemmaer

+ Etiske hensyn ved digital kontaktopsporing